|
 |
 |
 |
|
22. dec. 2007 |
Stutteri Møllegyden ønsker alle
en glædelig jul samt et knaldhamrende godt nytår !!

Møllegydens Kolumbine forklædt som nisse :)
|
|
9. dec. 2007 |
Lørdag var Vibeke og Jørgen ude og besøge Møllegydens Victor, som er
under tilridning, og åbentbart også er ved at blive tilkørt :)

I følge Janni og Niels Peter klarer han det rigtig godt. |
|
3. dec. 2007 |
Da Oppelstrup havde besøg af den fynske afdeling - "Hva' laver manden?"

Kolumbine (født 2005) og lille Bonnet (født 2006) skal da ikke gå glip af noget :)
|
|
27. nov. 2007 |

Så er der billeder af de fynske tøser - Princess, Medi
og Beauty. Læg lige mærke til Princess' grime - Owen var ret stolt over,
at det havde lykkedes ham at beholde den på hende, mens hun var i hans
varetægt :)
I Oppelstrup er Luna og Isabella lukket på hver deres
fold - og det er ikke med deres gode vilje. Luna får stadig små
hygge-tåre, så nu er det slut. Forhåbentlig skal de ikke være adskilt så
længe, for det har været super nemt for Christina, at de står på samme
fold alle 6.
|
|
21. nov. 2007 |
Lidt forsinkede nyheder. Møllegydens Victor er i søndags påbegyndt
tilridning. Han står nu i stald med 3 STORE frieser-hopper, hvilket han
tager rimelig roligt - de er nok for store til, at han gider charme :)
Også lidt nyt fra Bælum. Louis og Bonanza nyder livet.

Bonanza 6 mdr.
Louis 7 mdr. Princess har idag fået sin egen side under
"hopper". |
|
14. nov. 2007 |
Nyt fra Fyn. Her til morgen blev damerne lukket sammen på fold. Pga. det
"dejlige milde" danske vejr fik Princess dækken på, hvilket befandt
hende godt. Utrolig nok gik mødet med de andre fantastisk. Ingen ballade
- men det er jo også nogen velafbalancerede ponyer, vi har :) De 3
drenge på den tilstødende fold er blevet klar over, at der er ankommet
en ny "babe", men de har travlt med at græsse. |
|
13. nov. 2007 |
Så ankom Princess. Owen kørte ind i indkørslen kl. 10:15. Lidt beskidt
var hun, men alligevel smuk! Princess kom i boks, og gik straks i gang
med foder og hø - dejligt. I morgen kommer hun på fold med Beauty og
Medi, og så må vi se, hvad damerne siger til waliseren :)

|
|
12. nov. 2007 |
I aften tager Christina et smut til Fyn, så hun kan tage godt imod Auric
Princess, som Owen kommer med tirsdag. Hun er den eneste, som ikke laver
en dyt lige pt. - grundet barsel - så derfor vil velkomst-komiteen bestå
af hende :) Og vi glæder os - billeder mm. følger i morgen. |
|
5. november 2007 |
Nyt fra vores nyindkøbte Dagwood Lauren i Wales - Jørgen fik fat i
Crossfoxes Stud i går aftes, og "Lulu" har det godt. Hun er faldet godt
til, men viser dog desværre, at hun ikke holder af farven hvid - hun er
møgbeskidt :) I følge dem er hun en dejlig pony, som bare kan spadsere!!
Mon ikke hun vil kunne ses i showringen anno 2008? |
|
2. november 2007 |
Nu er det ved at være et godt stykke tid siden, at Louis og Bonanza fløj
fra reden - og nu er Louis' side blevet flyttet under "til salg - solgte
ponyer" |
|
29. oktober 2007 |
For et par dage siden fik vi en mail fra Owen, Nebo Stutteriet. Auric
Princess har det godt, og kommer til Fyn midt i november - og det glæder
vi os til :) |
|
19. oktober 2007 |
Der er ændret lidt i afsnittet: "historie". Ellers går alt godt både i
Oppelstrup og på Fyn. I Oppelstrup har Christina valgt at sætte ponyerne
på stald i går. Lille Luna har for første gang været adskilt fra sin mor
en hel nat, og det klarede hun til UG. Ikke en eneste gang har hun
forsøgt at komme ud af boksen. Hun har 100% affundet sig med det hele.
Dejligt :) |
|
16. oktober 2007 |
Lidt nyt fra Louis og Bonanza. Lørdag flyttede de til
Bælum, og der er ingen tvivl om, at her vil de blive forkælet. Stor fold
med masser af græs, nye bokse og masser af guf - sikke et liv. Desværre
har Louis idag haft besøg af dyrlægen. Han er vreden om på venstre
forben og de to gutter er nu dømt boksro de næste par dage :(
I Oppelstrup er de 5 damer blevet lukket sammen med
Cæsar, og det er bare sagen. De nyder roen, og gamle Bonnet, som har
haft en hård tid med tyrannen Isabella, har fundet sig en kammerat i
Cæsar. Han passer på hende, og Isabella går i en stor bue udenom, når
Cæsar er i nærheden.
På Fyn er rangordnen efterhånden sat på plads. Victor og
Carwyn lader unge Paddy spille smart. Han patruljerer ved hegnet, mens
de 2 gamle går længere oppe på folden, og tager for sig af det lækre
efterårsgræs. |
|
12. oktober 2007 |
Den har de sidste 3 dage stået på flytning af ponyer. Onsdag blev
Kolumbine og lille Bonnet kørt til Oppelstrup, hvor de vinteren over
skal hygge sig med de andre tøser og STORE Cæsar. Paddy og Carwyn vendte
snuden mod Fyn, hvor den står på mandehygge de næste par måneder. Det
gik over alt forventning med at sætte dem sammen. Onsdag var det Carwyn
(alderspræsidenten), som styrede showet, men torsdag morgen havde Paddy
(drengerøven) overtaget. Jørgen hentede samme dag Victor, som de sidste
5½ mdr. har hygget sig hos fam. Granhøj, Stut. Tanggård. Han blev lukket
sammen med de to andre drenge, og efter et par "kampe" var der ro.
Dejligt.

Victor (3 år), Paddy (2 år) og Carwyn (4 år) Lørdag flytter Louis og Bonanza til Bælum. Det bliver hårdt
for de to fyre at sige farvel til gamle Bonnet, som tog Louis til sig,
da hans egen mor drog til Fyn. Men vi tror, at Bonnet glæder sig -
Bonanza er ved at være noget voldsom. |
|
9. oktober 2007 |
Så er vi tilbage igen efter at have tilbragt 6 dage i ponyernes
moderland. Onsdag morgen landede vi i Gatwick, fik fat i en bil og
vendte snuden mod Wales. 6 dage med stutteri-besøg, Hay-on-Wye aktion og
natur-oplevelser - dejligt. Torsdag tilbragte vi hos Crossfoxes Stud.
Den ene coed coch pony efter den anden blev vist frem, og vi blev mere
og mere imponerede. Et barnebarn af den legendariske Coed coch Bari fik
vi også at se, og det var bare en oplevelse. Det er lang tid siden, at
vi har set en sec. A hingst af sådan kalibre - han havde det hele -
ligesom sin to år yngre lillebror. Vi blev utrolig godt behandlet, og
har fået nogen rigtig gode venner og rådgivere i dem. Fredag tilbragte
vi formiddagen hos Rhydgwillim Stud. Vibeke og Jørgen har besøgt Reg.
før, så besøget var mest til ære for Christina. Hun skulle også prøve at
stå på den højstliggende fold sammen med ponyerne og kigge ned på "showground"
- det var en oplevelse. Og så fik vi også set Paddy's halvbror og
mormor. Om eftermiddagen besøgte vi Flydon Stud i Hereford. Det var
dejligt at se Lottie og hendes hvide welsher igen. Og så fik Christina
æren af at se Medi's mor og far.
Lørdag stod den på aktion i byen Hay. En speciel pony i det tilsendte
katalog havde vagt vores interesse. Vibeke fik sit bydenummer, og i bedste waliser-stil fik hun
sørget for, at denne dejlige dame nu skal bo i Danmark. Dog ser vi hende
først til næste år. Crossfoxes tog hende nemlig med hjem for at ifole
hende med Coed coch Bari's barnebarn. Damen hedder Dagwood Lauren, er 9
år og har et fantastisk sind.

Søndag var der igen aktion. Ikke alle dyr, som var sat til salg, var
kommet i kataloget, men i tillægget, som vi først så lørdag. Her vakte
endnu en lille coed coch hoppe vores interesse. Christina var oppe og
lure, så snart hun var ankommet på pladsen. Hoppen var shinet op, og
havde sit hoppeføl med, som så rigtig godt ud. Der var tydeligvis andre,
som var interesserede i hende, så vi havde lidt opgivet at købe hende. Igen havde Fru
Olesen is i maven - ja man kan sige isbjerge - og hun formåede at sørge
for, at denne yndige dame også skal til Danmark.
Hoppens navn er Auric Princess, hun er 12 år og ifolet med en
Swinford-hingst. Princess skulle gerne komme hjem inden jul
 |
|
30. september 2007 |
Så er der sat nyt billede ind af Bonanza. |
|
27. september 2007 |
Det har været småt med nyheder siden sidst. Nu hvor show-perioden er vel
overstået sker der jo ikke så meget. Dog kan vi fortælle, at 75 % af
stutteriets indehavere drager et smut til Wales i næste uge. Vi skal
over og besøge vores gode venner på Stutteri Flydon samt besøge en lille
håndfuld andre stutterier med en masse dejlige coed coch ponyer :)
Desuden tager vi også et smut forbi Hay-On-Wye aktionen, så vi må se om
der følger nogen firbenede med hjem. Diskussionen går i hvert fald på,
om familiens overhoved (Vibeke) skal udstyres med et byde-nummer. Kender
vi hende ret - ja, så får hun da sit nr. :) Men, men, men fortsættelse
følger. Ponyerne har det godt. Louis og Bonanza er ved at blive vænnet
til fast føde. Den 13. oktober flytter de jo til Louis' nye hjem i
Bælum. Tina og Andrew låner Bonanza med som selskab til Louis, og så kan
han gå der og hygge sig indtil show-sæsonen 08 går i gang. |
|
9. september 2007 |
Nu er show-sæsonen slut for vores vedkommende. I går deltog vi med to
Møllegyden dyr til det Jyske føl og plageskue hos Jette og Flemming,
Stut. Bjerregård, Nr. Snede.
Vores lille prinsesse Luna var den første i ringen, men desværre
faldt hun ikke i dommerens smag. Hun blev nr. 5 ud af 8 og opnåede
karaktererne: 7-7-7-7-7. Som sædvanlig var hun dejlig nem at fremvise,
og hun gjorde det rigtig godt. Vi trøster os med, at Luna's mor,
Isabella, opnåede 6 og 7 taller, som føl og et års, og som hendes
vinder-liste ser ud nu, ja så er der vist håb forude for lille Luna.
Vores store overraskelse blev Møllegydens Bonnet. Det var Bonnets
allerførste tur i byen, og hun gjorde det kanon godt. Hun startede ud
med at vinde sin klasse med karaktererne: 9-9-9-9-9. Jørgen mønstrede
hende til UG ( hvornår mon han får armene ned igen?), og hun viste ingen tegn på at ville bryde sin taktfaste
trav. I et års finalen var hun også suveræn og vandt denne, dog en smule
præget af træthed. En flot pokal og et rødt bånd blev det til. Så skulle
vi slutte dagen af med at kæmpe om BIS-titlen. Her var Bonnet MEGET
træt, og først her slog hun over i galop og virkede irritabel. Dog
sluttede hun af med at vinde titlen RES. BIS - godt gået. Et
dejligt fleece-dækken og grime var præmien - dejligt.

Grunden til, at vi er særlig glade over Bonnets præstation er, at vi
egentlig aldrig har brugt meget tid på at træne hende. Bonnet er efter
vores gamle Cammac Easter Bonnet, som er næsten 100 % ren coed coch.
Meningen med lille Bonnet har været, at hun skulle erstatte sin mor, når
hun gik bort. Jørgen har dog aldrig været i tvivl om hendes kvaliteter,
og han er især pavestollt over hende. Men nu må vi se, om den lille dame
skal til at begynde sin show-karriere. Der er tilføjet resultater under Kolumbine, Luna og Møllegydens Bonnet.
|
|
3. september 2007 |
Vi er lidt bagud med vores opdatering, så her er lidt gamle nyheder. I
torsdags blev Møllegydens Lottie solgt og afhentet. Den heldige ejer af
en pony fra "Møllegyden" er igen Herluf Lübker. Vi siger endnu en gang
tillykke, og held og lykke herfra. |
|
20. august 2007 |
Arghhh - hvornår lærer de hingste lidt manerer!! Gode gamle Cæsar, som
aldrig laver ballade ( yeah right), er kommet galt af sted. Huden
omkring hans ædlere dele - nærmere betegnet tissetrold - er hævet godt
og grundigt op. Ja, man kan nu sammenligne ham med en elefant :) Først
troede vi, at det var betændelse - men nej. Så mistænkte vi myggene -
nej igen. Og i går fik vi løst mysteriet - Paddy, den bandit, går og
bider ham i de ædlere dele, hvilket formentlig er skyld i hævelserne.
Ellers går det godt med ponyerne, både i Oppelstrup og på Fyn. I
weekenden var Christina på Fyn, og Jørgen fik trænet med lille Bonnet,
som er meldt til i Nr. Snede d. 8 september. Det bliver hendes debut i
showringen. Ud fra, hvad hun viste i går, skal det nok gå godt. |
|
13. august 2007 |
I
Oppelstrup trives Louis. Den før så utilnærmelige herre vrinsker, når vi
kalder og følger troligt med, når han skal ind og fodres. Man må sige,
at udtrykket - "ude af øje, ude af sind" - har en betydning i
dyreverden. |
|
11. august 2007 |
Beauty har i dag været omkring Oppelstrup for at aflevere Louis, og er
nu på vej tilbage til Fyn. Louis går nu sammen med de andre hopper og
føl. |
|
6. august 2007 |
Så er den årlige kåring i Herning overstået - og sikke et vejr.
Møllegydens ponyer klarede sig godt. Kolumbine havde det svært i sin
klasse, da det også var nogle rigtig gode ponyer, som hun var oppe i
mod. Vinderen af hendes klasse blev senere på dagen ungdyrschamp, res.
hoppechamp og res. supreme, så det var ikke en skam at tabe til den.
Luna lagde igen hårdt ud med at vinde sin klasse, og viste, at selvom
man "kun" er 3 mdr. gammel, kan man godt uden mor. Senere opnåede hun
titlen res. Føl Champion og Res. Ungdyrschampion.
Isabella leverede endnu en gang en god præstation, og blev nr. 2 i en
meget svær klasse - kun slået af kåringens Best in Show.
Resultaterne er opdateret på ponyernes egne sider.
 |
|
29. juli 2007 |
Nyt fra Sverige - Mosshults Lipton er vokset godt, og vi er ganske
tilfredse med resultatet. Farchynys Carwyn har givet bredde, hals og
stor gang videre til sine afkom - dejligt.
 |
|
19. juli 2007 |
Så kom svaret på blodprøven. Luna's levertal viste sig at være meget
høje, hvilket betyder, at ponyerne har spist en plante, som gør, at de
slår ud på de sarte steder på kroppen (lyserøde muler, sokker og blis)
som ved solskoldning. Det eneste vi kan gøre er at smøre dem og sørge
for, at især Luna står inde, når solen er for stærk. |
|
16. juli 2007 |
Åhh de dejlige ponyer - i Oppelstrup er 7 ud af 9 ramt af solskoldning -
trods det, at der faktisk ingen sol har været. Værst ramt er vores lille
prinsesse Luna, som nu smøres dagligt med helosan og solcreme. I morgen
kommer dyrlægen (igen igen) for at tage en blodprøve af hende. Det bette
pus. |
|
8. juli 2007 |
Store byttedag...I dag rejste Kolumbine til Fyn og Paddy til Oppelstrup.
Kolumbine skulle ned til de andre tøser, og Paddy, som har overstået
bedækningssæsonen, skulle op til sin kammi Cæsar. Cæsar er dog ikke helt
tilfreds med sin nye foldmakker, for nu var han blevet så glad for lille
Kolumbine. |
|
1. juli 2007 |
Nu kan vi vist godt tillade os at være lidt royale her på Stutteri
Møllegyden. Kongehusets lille prinsesse blev jo døbt idag, og hun kom
til at hedde Isabella. Vores stjerne hedder også Isabella, og hendes
førstefødte Luna, er født samme dag som prinsesse Isabella. Sikke et
sammentræf !! |
|
27. juni 2007 |
Hvornår holder det mon op med at regne i Oppelstrup? Imens regnen siler
ned, har Christina valgt at bruge tiden fornuftigt, og har været inde og
rette lidt her på hjemmesiden. Der er opdateret i Historie, under Medi,
Bonnet og Paddy. God fornøjelse. |
|
18. juni 2007 |
En meget våd weekend med deltagelse til Fyns Dyrskue er veloverstået.
Den fynske delegation tog til dyrskuet på Fyn med Flydon Medi. Til deres
store glæde valgte Christina at komme hjem torsdag aften, da det var
nemmere for hende at køre fra Fyn til Horsens, hvor hun skulle være
dommeraspirant - så kunne hun nemlig vaske pony :) Medi gjorde det godt,
og fik 22 point trods øsende regnvejr. |
|
4. juni 2007 |
Så ankom Forlan Tiger Lily til stutteri Møllegyden i går med et dejligt
hingsteføl efter Harvest Noseman. Lily skal bedækkes med Farchynys
Carwyn, så den bette mand får meget at se til - hele 4 damer på én gang.
Hun blev lukket sammen med vores 4 skimlede hopper samme dag, og de har
stadig ikke lukket hende ind i flokken - det har nok noget med farven at
gøre :) |
|
2. juni 2007 |
I dag drog vi til det årlige Juni Show på Fyn. I traileren havde vi
Møllegydens Kolumbine og Møllegydens Isabella med hendes føl Møllegydens
Luna. Lille Luna startede hårdt ud med at vinde sin klasse. Derefter var
det Kolumbine's tur. Hun viste sig fra sin bedste side, og leverede en
prangende flot trav. Alligevel valgte dommeren at sætte hende nr. 4 ud
af 4 til vores, og andres, forundring. Så skulle Isabella på banen, og
igen leverede hun varen. Hun var velgående, som altid, og havde ikke
glemt, hvordan tingene skal foregå i showringen. Hun vandt også sin
klasse. I Ungdyrschampionatet skulle Luna ind og dyste med de "store"
tøser. Bare det, at hun nåede så langt til sit første show, var en
fornøjelse. Hun røg ud sammen med det andet A'er føl.
I Hoppechampionatet var både Luna og Isabella kvalificeret. Igen var
Isabella suveræn, og både hende og Luna var mellem de sidste 4. Desværre
var det deres tur til at forlade ringen som hhv. nr. 3 og 4.
Efter en 4 timer lang køretur er tøserne hjemme i Oppelstrup igen,
hvor de nyder friheden på en af græsmarkerne. I morgen skal de alle møde
lille Bonanza, og mandag er freden forbi - der skal de nemlig lukkes
sammen med Farchynys Carwyn. Kolumbine skal over til sin kammerat -
Cæsar af Kærsholm, og så skal der slappes af indtil kåringen i august,
hvor den igen står på rosette-jagt. |
|
28. maj 2007 |
Her ser I Bonanza, 10 timer gammel.

Nu er alle "Frederik's" afkom kommet - det blev derfor til en
bedækningsprocent på 100. |
|
27. maj 2007 |
Endelig folede Bonnet - et dejligt smukt hingsteføl, som hedder
Møllegydens Bonanza. Christina og Mogens havde været ude og se AAB blive
bronzevindere efter en 3-1 sejr over OB. Da de kom hjem, havde Bonnet
valgt at fole ude på folden mellem alle tøserne. Lille Bonanza skulle
selvfølgelig have ro til at komme på benene, så de to nordjyder valgte
derfor at indtage deres mad fra Burger King på den tilstødende fold. Nu
tror naboerne helt sikkert, at de har en skrue løs. |
|
26. maj 2007 |
I dag tog vi til Nordjysk Plageskue med Møllegydens Kolumbine. Vi havde
lejet en boks, hvilket var en super god ide. Kolumbine kunne slappe af,
mens vi tobenede kunne nyde showet uden at skulle være urolige for, om
hun nu stod stille i traileren. Kolumbine vandt sin klasse med
karaktererne: 8-8-8-8-8. Og så sluttede hun af med at vinde titlen, som
den bedste 2-års plag. I BIS-finalen stod hun blandt de sidste 6, som
eneste welsh mountain. Hun klarede det rigtig godt, men var dog til
tider en smule mobset. |
|
24. maj 2007 |
Så kom der et føl mere. Møllegydens Emmelee fik et fint hingsteføl i nat
efter Farchynys Carwyn. Han skal hedde Mygindlunds Elton, og vi siger
endnu en gang tillykke herfra. Nu mangler vi bare vores egen Cammac
Easter Bonnet, som kan fole, hvornår det skal være. |
|
22. maj 2007 |
Nyt fra Sverige. Flydon Lili Rhosyn har fået et stort hingsteføl efter
Farchynys Carwyn, og han hedder Mosshults Lipton. Vi siger tillykke
herfra. |
|
8. maj 2007 |
Nu har Luna og Louis fået deres egne sider her på hjemmeside under
"Ungdyr/Føl". Desuden er der skiftet billeder ud hos mini Bonnet og
Lottie. Og så er der tilføjet endnu et stutteri under "Links".
Gamle Cammac Easter Bonnet viser endelig tegn på en snarlig foling -
mælketanken er ved at være fuld :) Så bliver det spændende og se, om det
bliver en Bonny eller Bonanza! |
|
6. maj 2007 |
Møllegydens Louis og Møllegydens Luna er for første gang i dag lukket på
samme fold. De har endnu ikke hilst på hinanden, men synes bestemt, at
de hver især er meget spændende. Det er lidt sjovt, at der nu går
mormor, mor, barnebarn og halvbror på samme fold. |
|
5. maj 2007 |
Dagen i dag stod på plageskue på Fyn. Vi deltog med Rhydgwillim Paddy og
Møllegydens Kolumbine. Paddy opnåede karaktererne: 9-8-7-6-8 med
beskrivelsen: tiltalende, udtryksfuld, veludviklet og harmonisk plag af
særdeles god type. Desværre var han dårlig gående pga. en pludselig
opstået halthed!! Kolumbine opnåede karaktererne: 8-8-8-8-8 med
beskrivelsen: Velrejst, tiltalende og velgående plag af god type, og hun
viste sig fra sin bedste side ved at levere en fremgribende og taktfast
trav. |
|
1. maj 2007 |
Møllegydens Luske har i dag ændret navn til Møllegydens Louis. Det er de
fremtidige ejere, som har bestemt navnet, og det er for, at det kan være
nemmere for Andrew at udtale - han er nemlig waliser :) |
|
29. April 2007 |
Så drog Victor af sted til Stutteri Tanggård. Allerede samme eftermiddag
var der gang i bedækningerne - Victor er et naturtalent, men har dog
fundet ud af, at det kan betale sig at tage den med ro, når man har med
damer at gøre :) Vi ønsker familien Granhøj held og lykke med ham. |
|
28. April 2007 |
Her er en lille film af Luna - 7 dage gammel:
![]()
Hvis internetforbindelsen ikke er så hurtig, kan det
tage op til 1min at hente filmen. For at se filmen igen tryk F5 |
|
27. April 2007 |
Så folede Beauty langt om længe...godt nok gik hun kun 1 dag over tiden,
men hun havde snydt Christina de sidste par nætter, og havde derfor
været skyld i søvnmangel. Møllegydens Luske kom til verden kl. 23:30,
mens Mogens og Christina havde Heidi og Nicolai på besøg. Beauty gav
derfor de to ålborgensere (Heidi og Nicolai) en oplevelse, for de havde
da aldrig set en hest "føde". Fødslen blev set på overvågningskameraet,
mens Christina rendte frem og tilbage mellem hus og stald.
Det dyre specialfoder, som Beauty er blevet fodret med på det sidste
har givet pote - Luske er et stort og veludviklet hingsteføl, som har
fået, hvad han skulle have. Og så blev han oveni købet født på moster's
fødselsdag :)
|
|
23. April 2007 |
Idag blev der byttet om på ponyerne. Cammac Easter Bonnet flyttede til
Nordjylland, så stutteriets 3 føl kan få glæde af hinanden og Flydon
Medi tog turen til Fyn. |
|
21. April 2007 |
Så folede Isabella - ikke lige hende vi havde regnet med nedkom først.
Christina stod op lørdag kl. 03 og der stod prinsessen. Isabella er
tydeligvis meget stolt af sit første føl - om farmand også er stolt
vides ikke...Han hygger sig med vallakken på folden overfor. Og samme
dag nedkommer Kronprinsesse Mary med en lille prinsesse - kunne det så
være mere royalt ? Mor og datter har det godt:

Møllegyden's Luna, én dag gammel
Dagen i dag stod også på deltagelse i Plageskuet på
Dorthealyst. Den fynske afdeling tog afsted med vores 2-års hingst
Rhydgwillim Paddy. Han sikrede sig en rød roset samt 1. plads med
karaktererne: 9-9-7-7-8, hvilket vi er meget tilfredse med. Og sikke en
præstation af Hr. Jørgen Olesen. Jeg ved, der er mange, som var
imponerede. |
|
15. Marts 2007 |
Møllegydens Emilie drog i dag afsted til sit nye hjem hos Herluf Lübker.
Allerede under læsningen blev vi enige om, at Emilie nok skal få det som
blommen i et æg, for hun virkede utrolig tryg ved Herluf. Så vi ønsker
dem al mulig held og lykke fremover. |
|
2. Marts 2007 |
Så ankom medlemsbladet endeligt, og sikke en overraskelse...ikke nok
med, at vi har stafetten denne gang - Kolumbine er også på forsiden.
Hvor er hun altså fotogen :) |
|
25. februar 2007 |
Under "Til salg" er der nu lavet et link til "Solgte
ponyer", så man kan følge med i, hvad der er solgt siden hjemmesidens
offentliggørelse.
Drengene nede på Fyn - ja her er der ikke sne :)

Fra venstre: Rhydgwillim Paddy (2 år) og Møllegydens
Victor (3 år) |
|
24. februar 2007 |
Her er tøserne i sneen

Bagerst Flydon Medi, Møllegydens Isabella, M.'s Beauty og forrest M.'s
Kolumbine
Især Kolumbine og Medi nyder al sneen, som faktisk gjorde, at de ikke
kunne komme ud i 2 dage. Beauty derimod er ikke så imponeret over det
kolde hvide stads.
Det er mærkeligt at tænke på, at mens den nordjyske afdeling af Stutteri
Møllegyden døjer med 3 meter høje snedriver, så døjer Fyn med regn og
isslag! |
|
5. februar 2007 |
Så blev Møllegydens Emmelee solgt og afhentet. Emmelee er solgt til
Heidi Pachiarini fra Assens, og vi ønsker Heidi held og lykke med
Emmelee. Emmelee skal fungere, som reservemor for en cob hingsteplag,
som kommer til Danmark i weekenden. Hun får noget at se til. Vi glæder
os også til at høre fra Heidi, når Emmelee foler. |
|
1. februar 2007 |
Nu er Medi blevet flyttet under hopper. |
|
23. januar 2007 |
Vi kan med glæde meddele, at Møllegydens Victor er udlånt til Stutteri
Tanggård i sæsonen 2007. Vi ønsker Jette og hendes familie held og lykke
med ham. |
|
18. januar 2007 |
Nyt fra Fyn. Dyrlægen har været der og tjekke Møllegydens Victor og
Rhydgwillim Paddy. Alt er i den fineste orden, og nu skal papirerne bare
sendes til Inga Winding, så vi kan få livstidslicens på de to herrer.
Mon så ikke vi kan klare os de næste par år? |
|
16. januar 2007 |
Det er længe siden, at vi har fortalt om, hvad vi render og laver. Julen
og Nytåret skulle lige overståes.
"Møllegydens" ponyer det godt, både på Fyn og i
Oppelstrup. Vi er begyndt at planlægge deltagelse i årets skuer/shows,
hvilke ikke er helt nemt, når man arbejder hver anden weekend. Det lyder
til, at vi starte sæsonen på Allerupgård d. 5 maj, men nu ser vi.. |
|