|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
18. dec. 2008 |

Stutteri
Møllegyden ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår
Vi har i dag valgt ikke at have Medi til salg længere. Hun udvikler sig
helt utroligt, og da der ikke er ret lang tid til hun skal fole, har vi
valgt at beholde hende.
Madog er derimod sat lidt ned i pris. Det er
nu der skal slås til, for til næste år stiger han i pris. Der er han jo
plag, og vi får flere udgifter på ham, såsom vacc., smed osv. |
|
17. dec. 2008 |
Nu er vores hjemmeside også blevet tilgængelig på engelsk. Vores dygtige
web-master har "strikket" en engelsk version sammen. Den fungerer ved,
at der trykkes på det engelske flag, og vupti - så er den der! Det samme
er tilfældet, når den så skal tilbage på dansk - så trykker man på det
danske flag :) |
|
15. dec. 2008 |
D. 11 dec. modtog vi en julehilsen fra Kolumbine:
 |
|
12. dec. 2008 |
Ebony har den sidste uge været på penicillin pga. et stort sår på
haleroden samt er blevet vasket med klorhexidin og smurt med
penicillincreme. Da Ebony ankom var hendes hale uglet, og på haleroden
var der en plamage, hvor det så ud som om hun havde gnubbet hårene af.
Beskeden var, at det var sket i transporten. Det var ikke muligt at
komme til at undersøge - Ebony ville ikke lade os røre. Nogen dage efter
lykkedes det Christina og en veninde at få smurt noget antiseptisk creme
på. Dagen efter var der strømmet pus ud fra kanterne, og dyrlægen blev
tilkaldt.
Ebony blev bedøvet, og dyrlægen gik i gang. Det var værre end først
antaget. Plamagen viste sig at være et stort betændt sår med nekrose
(dødt væv). Dyrlægen havde aldrig set noget lignende, og i følge ham var
det et gammelt sår, som så er opstået efter aktionen! Dog mente han, at halen kan reddes....
Nedenfor ser I halen ved dyrlægebesøget samt en uge efter.
5.dec
11.dec
Nu står Ebony og slapper af, når vi vasker, smører osv. hvilket er
tydelig tegn på, at det hele ikke er så smertefuldt længere. Selvom
såret ser værre ud nu, er det faktisk i bedring. |
|
7. dec. 2008 |
2. advent og solen skinner. Christina tog chancen, og fik taget lidt
billeder af Ebony, som er frisket noget op efter besøg af dyrlægen. Den
historie får I, når behandlingen er veloverstået !!
 |
|
4. dec. 2008 |
I dag skriver vi d. 4. dec. og det er nu 5. dagen, hvor Ebony har været
hos os. Der er sket en utrolig fremgang med tøsen. Hun er tryg i sin
boks, kan enes med sine naboer, løfter alle 4 hove uden problemer, er en
smule forelsket i Cæsar og så den bedste - kommer nu hen til Christina
som den første, når der skal lukkes ind !! Kort sagt, vi på Stut.
Møllegyden er utrolig glade for, og stolte af, vores dejlige welsh cob. |
|
2. dec. 2008 |
Der er sat nye billeder ind på Ebony's side. |
|
1. dec. 2008 |
Ebony's første dag som "dansker" har forløbet roligt. I går aftes
prøvede Christina at hælde foderet ud på gulvet, hvilket resulterede i,
at damen spiste :) Til morgen var hø, vand og foder væk, og hertil
eftermiddag spiste hun af spanden. Den store fold var gjort klar, og i
tågen blev Ebony lukket sammen med Cæsar, hvilket gik over alt
forventning. De har gået med 3 meters mellemrum hele dagen, og de skal
nok blive venner.
Så skulle de ind, og her kom problemet. Ebony har gået med en
permanent snor i grimen hos Owen, da hun ellers ikke var nem at få fat
i. Det var Ebony selvfølgelig blevet lidt nervøs over, så Christina
valgte IKKE at give hende sådan en på. Hæ hæ - ville damen fanges...?
Med lidt kvindelist lykkedes det Christina og hendes trofaste hestepige,
Kirsten, at fange Ebony efter et par minutter.
Næste opgave - at strigle ben...det er man vist ikke vant til, så
udover en cob efter Ebbw Victor har vi fået en cirkushest - dejligt :)

"Er det den farlige ende"
Sikke en dag. Farchynys Carwyn gik i dag igennem dyrlægetjekket, og drog
hjem med sine nye ejere. Vi ønsker Mette og Sarah Hansen held og lykke med ham, og vi
glæder os til at høre lidt om hans fremtidige bedrifter. |
|
30. nov. 2008 |
Så ankom Ebony. Kl. 11 bankede det på døren, og der stod Owen. Ebony
blev læsset af, og kom i hendes nye boks. Vi er MEGET tilfredse med
vores nye cob. Dog kræver hun en del kærlig pleje - både fysisk og
psykisk. Hun er en nervøs dame, og er først begyndt at spise hø kl. 16 -
vand har hun ikke drukket siden de forlod Wales. I morgen er det
meningen, at hun skal på fold med Cæsar. Elektrisk hegn er hun ikke vant
til, så i dag blev det til et par rap til damens store forskrækkelse.


De næste par dage skal vi nok sørge for at opdatere jævnligt, så I
kan følge med i, hvordan det går. |
|
27. nov. 2008 |
Nu er det en uge siden sidste opdatering. Egentlig er der ikke sket det
vilde, men de næste par dage byder på lidt af hvert.
Vi forventer Ebony hjem i løbet af weekenden. Mogens vil tage imod
hende og Owen, da Christina skal en tur til Fyn/Sjælland, og derfor ikke
er hjemme. Vi glæder os alle til at få hende hjem - ventetiden har været
lang.
Mandag skal Carwyn tjekkes ud af mulige købere for anden gang. Måske er de hans fremtidige ejere. Vi krydser
fingre - de får i hvertfald en super gangmaskine, som vil gøre det godt
på en dressurbane. |
|
17. nov. 2008 |
Igen har Jannie, som har Carwyn i kommission, været ude med kameraet.
Nye potentielle købere har meldt sig på banen, så nu må vi se om han
blir' solgt - Christina overvejer ellers om Carwyn skal beholdes, som
Louise's fremtidige dressurpony, men når vi nu har 4 afkom efter ham,
hvoraf Madog er tilsalg, blir' det nok muligt at finde en erstatning : )

Og så lidt menneskenyt - Louise startede i dagpleje i dag - hård dag
for mor og far, men ihh hvor trolden havde hygget sig. Ingen skrig eller
tårer, da mor forlod hende. Kun smil :) Billedet er taget inden vi tog
afsted i morges.
 |
|
15. nov. 2008 |
Så er der nyt fra Carwyn. Han har nu også stiftet bekendtskab med
cavalettis - og det resulterede i dette billede.

Sidste weekend var der en familie ude og se på ham.
Pigerne på hhv. 6 og 10 år red ham, og det gik rigtig godt. De valgte
ikke at købe ham, fordi de mente, at han var for god til pigerne! Så har
man hørt den med. |
|
10. nov. 2008 |
Så blev Webmaster Mogens træt af alt det spam som kom ind på vores
gæstebog! Jeg har nu lavet den om, således at der skal skrives en
verifikations kode inden indlægget ligges på vores gæstebog - det vil
sørge for at fjerne det meste :-)
Jeg har kopieret de gamle beskeder ind under den nye gæstebog - vi
ser frem til at modtage mange nye. |
|
7. nov. 2008 |
I dag drager Christina og Louise ned til Fyn. Christina skal nemlig til
dommerevaluering hos Jørn Svan-Olsen lørdag. Det blir' spændende. Da det
er lang tid siden, at Louise har blandet sig her på "siden", får I lige
et billede, hvor hun er iført sin nye gangster-hue - og hun sir YO :)

Louise 10½ mdr. |
|
5. nov. 2008 |
Øv øv øv. Mailede med Nebo Stud forleden. Ebony kommer ikke hjem i
weekenden, fordi hans tur ikke går nordpå, så vi blir' nød til at vente
et par uger mere :( Træls besked, men de forsikrede os, at hun har det
godt. Men - vi klager ikke - formentlig ser hun bedre ud, når hun så
endelig kommer. |
|
3. nov. 2008 |
Så kom beskrivelserne fra Følskue i Brovst. De er at finde på føllenes
egne sider. Ta' et kig - de er ganske tilfredsstillende :) |
|
1. nov. 2008 |
NY PRIS PÅ MADOG!! samt nye billeder af Madog og Mari.
Årets sidste show løb af stablen i dag i Brovst. Lidt koldt, men
fantastisk solskin. Vi deltog med Mari og Madog. Madog endte som nr. 2
med en utrolig god beskrivelse: god type, kønt hoved, lang
velformet hals, lidt finlemmet, harmonisk, god i skridt og trav, men
lidt urolig. Mari endte som nr. 4 ud af 7 og var så dygtig. Hendes
beskrivelse var også god - dog lyttede vi ikke rigtig efter, for vi var
så stolte af hende. Derfor glæder vi os til at få beskrivelserne
tilsendt.
Vi vil rette en stor tak til Tina Bosher for den fine fremvisning af
Madog. Du gjorde det dælme godt - TAK. Her lidt billeder:

Madog og Tina

Mari og Christina |
|
31. okt. 2008 |
Så er føllene gjort klar til sæsonens, og årets, sidste show. Madog og
Mari tog det med ophøjet ro. Christina og Tina vaskede hver sin pony, og
i aften kommer Vibeke og Jørgen med kridtet, så bentøj kan shines op!.
Hvordan det kommer til at gå i Brovst, skriver vi om i morgen. |
|
26. okt. 2008 |
Ponyer fra "Møllegyden" er nogen fantastiske dyr. Nedenfor ser I
hvorfor...Farchynys Carwyn vil stå på hovedet for sin rytter Janni eller
har de gang i strækøvelserne?
 |
|
21. okt. 2008 |
Nyt fra Kolumbine. Der blir' nusset, pusset og flettet - dejligt. I dag
er hun blevet gode venner med den gamle DV-alvshoppe, så nu ka' de to
gravide hundse lidt med ungdyrene. Lone sendte lidt billeder fra
mobilen:
 |
|
20. okt. 2008 |
De sidste par dage har der været spam på vores gæstebog - uden at
afsenderne har fået noget ud af det. Vores fikse web-master har nemlig
gjort det muligt at slette sådanne uønskede hilsner, så hvornår mon de
opgir'? Ponyerne i Oppelstrup kom på stald søndag, og det nydes i
fulde drag. Madog og Mari skal dog lige finde ud af, at de bokse, hvor
de er sat i, er dem, de skal blive i :)
Nyt fra Kolumbine. Hun er langsomt begyndt at acceptere sine nye
staldkammerater. Og de er stadig super glade for deres "Møllegyden"
pony. |
|
15. okt. 2008 |
Janni, som står for tilridning og salg af Carwyn, har sendt os et par
billeder, hvoraf det nedenstående skal vises frem. Carwyn har på
nuværende tidspunkt sprunget 50 cm med rytter og 75 cm uden. Forleden
var der en 9-årig pige ude og ride på ham. Det går kort sagt rigtig godt
- nu mangler vi bare den rette køber.
Der er
allerede fuld gang i følsalg anno 2009 - har i dag fået solgt føllet
efter Princess og Carwyn :) Tillykke til den nye ejer. |
|
11. okt. 2008 |
Nyt fra Kolumbine. I dag er hun blevet striglet og nusset af Asta og
Liva, og begge piger har været oppe og sidde på hende. Asta på 8 år har
løftet hove og trukket hende en tur. Når man sælger en guldklump, er det
super, når det nye hjem lever op til alles forventning, og mere til :)
Meenn - hun er dog stadig savnet. Så har Ebony også fået sin egen side
under "Hopper" |
|
10. okt. 2008 |
Så flyttede Kolumbine hjemmefra - til især Christina's store sorg. Kl.
16:30 drog hun mod Tønder med sin nye familie. Hos dem vil hun absolut
få det godt. Lone har lovet at holde os ajour med Kolumbine. Børnene har
nu efterårsferie, så næste uge går nok med at blive nusset og striglet -
dejligt. Madog og Mari har været en tur i byen idag, vel og mærke med
Christina og Tina i den anden ende af snoren. Mari var lidt betænkelig,
men Madog var en rigtig show-maskine - han slægter sin mor på.
Hjemme på Fyn er Isabella blevet lukket sammen med Princess, Medi og
Lauren. Princess mente, at hun lige skulle vise, hvem der bestemte.
Isabella kvitterede med et los i rø..., så nu bestemmer hun. Gl. Bonnet
og Beauty står på stald - de er jo lidt skrøbelige. |
|
9. okt. 2008 |
Onsdag var store adskillelsesdag. Vibeke og Jørgen hentede Beauty og
Isabella, og Mari og Madog blev i Oppelstrup. De to basser tog det over
alt forventning. De blev lukket sammen med store Cæsar, Luna, lille
Bonnet og Kolumbine. Cæsar syntes, at de var meget spændende, og jo mere
han fulgte efter dem, jo mere løb de. Her til morgen lå de alle sammen
og puttede, mens Cæsar var vagtpost. Nu har Christina taget dem ind, så
de kan få foder og hø. |
|
8. okt. 2008 |
Så er der billeder af Cilsane Ebony. Vi skal huske på, at hun er en 16
år gammel følhoppe, som har gået i de walisiske bjerge med sit føl fra i
år og kun fået græs.
Med lidt kærlig omsorg og pleje, skal hun nok blive tip top.

På aktionen så Vibeke og Jørgen Princess' føl fra sidste år
Og denne gang fik de også set "Stonehenge"
 |
|
7. okt. 2008 |
Efter lidt søgning på nettet fandt Christina et par billeder af vores
nye hoppes far, Ebbw Victor.
 |
|
6. okt. 2008 |
Så fik Mogens sig endelig snøvlet sig sammen til at få lavet en
gæstebog. Vi ser frem til mange spændende indlæg i vores nye gæstebog |
|
5. okt. 2008 |
Pga. Hay-On-Way aktionen blev vi i dag en pony rigere eller nærmere to,
for den nyindkøbte hoppe er ifolet. Det sjove er så, at stutteriet nu
også er de stolte ejere af en ifolet cob-hoppe, Cilsane Ebony. Da vi
første gang var i Wales i 1998, havde vi den ære at opleve den
legendariske welsh cob hingst, Ebbw Victor, live på Royal Welsh, og han
imponerede os ekstremt; Ebony er efter Victor :) Hun er en ældre dame på
16 år, så man må sige, at Møllegyden bliver hendes sidste hjem. Hun er
ifolet med hingsten: Llamri Llew Coch, hvis
mor vandt "Georg, Prince of Wales Cup" på Royal Welsh 2006.
Hvornår hun kommer hjem, kommer an på Owen,
Nebo Stud - forhåbentlig har han snart plads i vognen. Ebony skal bo hos
Louise, Christina og Mogens i Oppelstrup. Billeder af tøsen kommer
snarest. |
|
2. okt. 2008 |
Ja, nu er det ved at være en uge siden, at vi har opdateret, og sikke en
uge.
Kolumbine er blevet solgt. Hendes fremtidige hjem er hos Fam. Rytter
på DV-stutteriet Kærvang ved Tønder. Guldklumpen bliver hentet fredag i
næste uge. Når nu vi desværre bliver nød til at sælge hende, er det
dejligt at vide, at hun med sikkerhed får det som blommen i et æg hos
hendes nye ejere. Hun skal forkæles af to små piger på hhv. 5 og 8 år.
Vi ønsker familien tillykke med hende.
Fra mandag til i dag har Christina og Louise været på
forkælelsesferie hos mormor og morfar (jfr. Vibeke og Jørgen). Det var
nu nok mest Louise, som blev forkælet, for Christina fik æren af at
hjælpe Jørgen med at slæbe 51 små baller wrap ind! Det er første gang,
at vi har fået lavet wrap, og det bliver spændende at se, hvad hypperne
siger til det.
I morgen smutter Vibeke og Jørgen til Wales. De skal over og besøge
vennerne på Cross Foxes Stud, og i weekenden går turen til Hay-On-Way
aktionen - åhhh nej. Mandag vil de gerne besøge Nebo Stud. Nu har Owen
været så mange gange på Møllegyden, så nu er det vist deres tur. |
|
25. sep. 2008 |
Kolumbine er i dag blevet longeret med sadel på. Det tog hun helt køligt
- vrikkede ikke engang med et øre, da gjorden blev strammet. En pony som
hende ses sjældent. Og ikke nok med det - Christina valgte også at
kravle på nakken af hende. Kolumbine stod bomstille, da hun kravlede op,
og gik pænt rundt i longen med hendes ekstra bagage.

|
|
23. sep. 2008 |
Har i dag målt Kolumbine. Pt. er hendes stangmål 119 cm. |
|
19. sep. 2008 |
Der er tilføjet ny tekst på Madog's side. |
|
17. sep. 2008 |
Salgsbetingelserne er ændret hos Kolumbine og Medi - nu sælges de med
føl. |
|
16. sep. 2008 |
Der er tilføjet ny tekst på Kolumbine's side. |
|
10. sep. 2008 |
Så er der nyt fra Carwyn. Han er i fuld gang med tilridningen, og alt
går efter planen.
|
|
8. sep. 2008 |
Nyt billede på Princess og gl. Bonnet's side. Grundet en 60-års
fødselsdag kunne vi uheldigvis ikke deltage ved årets begivenhed i Nr.
Snede i lørdags. Vi har været igennem mange andre hjemmesider for at
støve en BIS vinder op, men forgæves - ingen har rigtig lagt noget
brugbart ud...er der nogen, som ved resultatet? |
|
3. sep. 2008 |
I dag er der igen taget billeder i Oppelstrup - denne gang med en pink
paraply, som hjælp. Hold da op, det ku' få dem tændt. Selv gamle Beauty
viste, hvorfor hun i sin tid fik et 10-tal i bevægelse.

Beauty
Isabella

Mari
"børnehaven" |
|
2. sep. 2008 |
Der er blevet ændret i afsnittet: "historie" |
|
29. aug. 2008 |
Der er ændret i teksten på Madog's side. |
|
28. aug. 2008 |
Nyt billede på Mari og Victor's side samt lidt tekst hist og pist.
Internettet er et vidunderligt sted. Efter lidt søgen, har Jørgen fundet
dette billede af Bari i ringen.
 |
|
27. aug. 2008 |
Vi har fundet et par billeder frem af Cross foxes Bari - hingsten som
Dagwood Lauren er ifolet med. Bari's morfar er den legendariske Coed
Coch Bari, som nedstammer fra Coed Coch Siaradus, og farfar er Coed Coch
Oscar.

Og så er der sat nye billeder ind på Madog's hjemmeside, som jo er til
salg!
Der er også kommet nyt billede af Princess på hendes egen side.
Lauren har nu fået sin egen side under "Hopper". |
|
25. aug. 2008 |
Christina har været et smut forbi Fyn, for at gense "Lulu" og
alle de andre, og har haft
det store kamera med - god fornøjelse.
Auric Princess, som vi købte sidste år

Dagwood Lauren (Lulu)- købt sidste år, ankommet til
Møllegyden i torsdags

Møllegydens Victor - venter med længsel på Paddy...
Status er nu, at der på Fyn står 4 drægtige hopper samt
lille Victor. I Oppelstrup findes to hopper med føl, Paddy, Cæsar og
hans 3 tøser. I Bælum er Bonanza, og Carwyn er i gang med tilridningen
hos Janni på Fyn. |
|
21. aug. 2008 |
Endelig vendte Lauren hjem. Kl. ca. 16 ankom Owen's truck i indkørslen.
Mærkeligt at se den pony igen, som vi købte i oktober sidste år. Jørgens
største bekymring er, at hun jo ikke er lige så stor og tyk, som alle de
andre hopper - men bare rolig...efter et par dage hos Stut. Møllegyden
kommer der noget på sidebenene ;)

"Sikke sjovt de snakker...."
|
|
20. aug. 2008 |
Frederik er nu sat til salg på vores egen salgsliste, og Victor ankommer
i dag til Møllegyden efter en dejlig lang kærlighedsferie hos Stutteri
Tanggård. På onsdag drager Paddy fra Oppelstrup og til Fyn for at gå med
Victor vinteren over. |
|
19. aug. 2008 |
Så er der nyt fra Møllegyden. Carwyn er i denne uge flyttet ned til
Janni på Fyn, som skal stå for hans tilridning og senere salg. Så er du
interesseret i en storrammet og velgående vallak, er du velkommen til at
kontakte hende på tlf.nr: 22-46-27-05. Her er lidt billeder af drengen

Og så glæder vi os, som små børn juleaften - på torsdag ankommer
Lauren :) Hende har vi godt nok ventet længe på. |
|
7. aug. 2008 |
Nu er det fjerde dagen efter Carwyn's kasteration, og det er utroligt
som tingene er ændret. Carwyn går stille og rolig ude sammen med
hopperne. Der er ingen ballade og stress, og de har taget pænt imod ham.
I Oppelstrup har Christina været ude og lege med kameraet.

Paddy
Madog

Mari og Madog, 2½ mdr. gamle - ren hygge :) |
|
4. aug. 2008 |
Dyrlæge har været på besøg på Fyn i dag. Gl. Bonnet er blevet scannet -
skal fole i starten af juni 2009 - og Farchynys Carwyn er blevet
kastereret. Grunden til, at vi har valgt at gøre Carwyn til vallak er,
at vi ikke synes det ville være optimalt at sælge ham videre som hingst,
da der ikke er mange avlere i foreningen, som kan bruge en hingst med
sådan en stamtavle. Desuden har der været så meget ubegrundet dårlig
omtale af licenshingste, så nu er der én mindre. Men man kan da sige, at
hans afkom har klaret sig godt. Carwyn skal nu komme sig over
kasterationen, og derefter går han i gang med tilridningen, og vil blive
sat til salg hurtigst muligt.
Følstatus for 2009 er:
Møllegydens Beauty og Møllegydens Isabella - Rhydgwillim Paddy
Møllegydens Kolumbine, Flydon Medi, Auric Princess og Cammac Easter
Bonnet - Farchynys Carwyn
Dagwood Lauren - Crossfoxes Bari |
|
24. juli 2008 |
Kolumbine's side er blevet opdateret med nye billeder, taget d. 23
juli'08 |
|
18. juli 2008 |
Der er tilføjet tekst på Madog's, Medi's og Kolumbine's sider samt
resultater på Isabella's. |
|
16. juli 2008 |
Nyt billede på Bonanza's egen side. |
|
15. juli 2008 |
Så er vi ved at komme ovenpå efter weekendens kåring. Årets store
begivenhed gik ikke helt, som vi havde regnet med, men alligevel blev
det en succes for Møllegyden-ponyerne. Lille Madog gjorde næsten sin
storesøster kunsten efter. Han endte med en 3. plads i Følchampionatet.
Isabella viste sig igen at være suveræn og velgående, men måtte se
sig slået af Møllegydens Julia -
godt gået og tillykke herfra til Stald Oathill :)

Den kære Bonanza - ballademageren - overraskede os meget, da han
vandt sin klasse. Han leverede en stor og taktfast trav, og virkede til
at nyde opmærksomheden. Han bliver spændende at følge fremover.

Vi var især stolte, da hingsten vi i sin tid købte på Fayre Oak Sale
og hentede hjem til lille DK endte ud med at blive RES. BIS - stort
tillykke til Charlotte og Tom, Stutteri Leonhardt. |
|
4. juli 2008 |
Tiden går med at træne Madog, Isabella og Bonanza. Det største arbejde
bliver lagt hos Madog, som ikke altid er helt enig med Christina. Der er
sat nyt billede ind af ham på hans egen side. |
|
24. juni 2008 |
Nyt fra vores hoppe Lauren, som står over hos Stud Crossfoxes i Wales.
Hun er scannet og konstateret drægtig :) Vi venter hende hjem efter
Royal Welsh. |
|
16. juni 2008 |
I dag har dyrlægen været på besøg på Fyn for at scanne hopper.
Møllegydens Kolumbine, Flydon Medi og Auric Princess er konstateret i
fol med Farchynys Carwyn. Vi får altså føl ultimo april, primo maj 2009
- dejligt. |
|
15. juni 2008 |
Siden fredag har den stået på "Det Fynske Dyrskue", hvor Møllegydens
Bonnet har været i aktion. Denne gang var der mere fart over feltet, og
hun opnåede 22 point med en meget fin beskrivelse.
Christina og Bonnet
Christoffer, Stut. Fakla, gir' en hånd med :)
Fællesspisning fredag aften. Stor tak til Pia Frandsen. |
|
11. juni 2008 |
Der er taget billeder af de 3 ungdyr:

Møllegydens Mari
Møllegydens Madog
Møllegydens Luna
|
|
10. juni 2008 |
Så kom der hø i Oppelstrup - 586 baller stakket op i laden ved håndkraft
- puha, hvad gør man ikke for de små pus :) Mon Christina falder i søvn
i biffen i aften til "Indiana Jones"? Madog og Mari er begyndt at lege,
og med den blæst vi har, er der krudt i dem. |
|
9. juni 2008 |
Nyt billede og tekst på Medi's side. Her ser I Louise på hendes første
ridetur - på en rigtig pony :)
Gl. Bonnet klarede det til UG - der var jo også græs...
|
|
3. juni 2008 |
Der er tilføjet tekst på Kolumbine's og Madog's side. |
|
2. juni 2008 |
Lørdag deltog vi med Møllegydens Bonnet til det fynske Juni Show.
Desværre var gnisten væk, og Bonnet var noget sløv. Hun endte som nr. 3
ud af 6.
Lørdag aften tog Christina og Mogens Paddy med til Oppelstrup, og søndag
blev han lukket sammen med Isabella og Beauty. I dag, mandag, er begge
damer bedækket :)
Og så kan vi med sikkerhed sige, at Paddy blir' far i år 2009 -
Cashella's Alley Cat er konstateret drægtig :)
Christina har været ude og lege med kameraet. Det er blevet til nogen
gode billeder af Madog, som jo er til salg.

Der er sat nye billeder ind på Madog's, Mari's og Bonanza's sider. |
|
30. maj 2008 |
Torsdag var Christina ude og besøge Bonanza i Bælum - han er nu et år,
bred som en ladeport og særdeles smart at se på :)

Desuden er der kommet nyt billede ind på hans egen side. |
|
29. maj 2008 |
Så har Mari og Madog fået deres egne sider under "ungdyr/føl" fanen |
|
28. maj 2008 |
I dag er Beauty og Mari "flyttet" til Oppelstrup - der har endnu engang
været store byttedag, for Kolumbine og Bonnet tager til Fyn. Mogens har
igen været ude og lege med sit nye kamera:
Møllegydens
Mari.
Møllegydens
Isabella og Madog.
Møllegydens Beauty og Mari

Der er tilføjet ponyer til salgslisten - tag et kig !! |
|
25. maj 2008 |
Så kom det sidste føl. Møllegydens Isabella fik kl. 3:15 et flot hingsteføl, som
lyder navnet: Møllegydens Madog, efter Farchynys Carwyn. På billedet er han 7 timer, og ude for
første gang.
Mogens har investeret i nyt kamera - Nikon 40D - så der er taget lidt
nye billeder af tøserne:

Mor og datter: Isabella og Luna. Nederst: Kolumbine

Og endnu en dejlig nyhed. Stut. Tanggård har fået endnu et hoppeføl
efter vores egen Møllegydens Victor i går aftes. Et stort tillykke
herfra |
|
22. maj 2008 |
Isabella har stadig ikke folet :( til Christina's store ærgelse. Hun
havde ellers meldt hende til Juni-showet, men der gik vist noget galt i
planlægningen ;) Ellers går tiden med at træne Bonnet, som selvfølgelig
skal med til Fyn d. 31. Hun er i super kondition og kanon godt gående -
så det skal nok gå!! Der er tilføjet på "Til salg". Her et
billede af Mari, næsten en dag gl.
 |
|
21. maj 2008 |
Så skete det. Beauty fik kl. 18 et stort hoppeføl, Møllegydens Mari.
Mari, 2 timer gammel, og mor Vibeke.
Om Isabella følger i sin mors fodspor,
må tiden vise. Hun står med kæmpe yver og vokspropper |
|
18. maj 2008 |
I går kom det første føl efter Møllegydens Victor. Stut. Tanggårds hoppe
Monick fik et hoppeføl, Tanggårds Medina - stort tillykke herfra - billede kommer senere.
Vi har også fået billeder af lille Arthwr ap Paddy
.
Ingen af vores egne hopper har folet endnu :( |
|
15. maj 2008 |
Så kom Paddy's andet afkom til verden - et hingsteføl efter Møllegydens
Julia (efter Møllegydens Beauty og Hope Dafydd) - og navnet er: Oathills
Arthwr ap Paddy :) Et stort tillykke til Helene herfra - ham glæder vi
os til at se. |
|
9. maj 2008 |
Nu er Mogens en glad dreng - fik sine "300 heste" hjem i dag (har været
ved mekaniker siden december).
Her ser I hvilket fjæs guldklumpen får, når vi spørger om hun vil ha'
en pony, som ikke er WELSH :)
"I må da ha' spist søm"
|
|
5. maj 2008 |
Vi fandt i dag ud af, at det første føl efter Paddy kom til verden
sidste tirsdag - et dejligt hoppeføl. Så i dag drager den fynske
delegation til Assens for at se den førstefødte, Mygindlunds Elene. Og et stort tillykke til Heidi og hendes familie
herfra. Godt gået, Paddy :)

I Oppelstrup vokser Isabella's yver dag for dag, og Christina kan
snart ikke vente længere :), og på Fyn må Beauty snart briste, så tyk
som hun er. Carwyn blev lukket sammen med sine 4 damer i går, så der er
allerede gang i produktionen. |
|
1. maj 2008 |
Øv øv øv - Princess og gl. Bonnet er ikke i fol, hvilke vi havde på
fornemmelsen. Dvs. at der kommer føl efter Isabella/Carwyn og Beauty/Carwyn.
Disse vil formentlig blive sat til salg. Men, i år venter vi med stor
glæde på, at de hopper, som vores Paddy og Victor har ifolet i 2007,
foler. |
|
30. apr. 2008 |
Ponyer på døgnfold - og nu regner det :( Christina valgte i går at lade
Cæsar, Kolumbine og lille Bonnet sove ude. Isabella, som er begyndt at
sætte yver, og Luna, som stadig skal fodres, står inde, hvilke de virker
yderst tilfredse med :)
På Møllegyden har hingstene gået på døgnfold det meste af april, så
de er nok ligeglade med lidt regn. I dag kommer dyrlægen til to af
hopperne: gl. Bonnet og Princess. Han skal tjekke om de to damer nu også
er i fol. Beauty, som ingen kan være i tvivl om, er ikke begyndt at
sætte yver endnu - hun kan fole mellem d. 5 maj og d. 13. maj (plus
minus 14 dage, som man jo siger). |
|
27. apr. 2008 |
Så flyttede Victor hjemmefra - men kun for sommeren. Vibeke og Jørgen
afleverede ham i dag hos Stutteri Tanggård, som skal bedække sine hopper
med ham i 2008. Fam. Granhøj venter hans første årgang føl i år, hvilke
vi alle er meget spændte på.

Desuden har vi sat nye billeder ind af: Medi, Princess, Victor og
Carwyn.
Vi har også tilføjet mulige ponyer til salgslisten. |
|
22. apr. 2008 |
Lørdag deltog vi med 3 ponyer til plagskuet i Brovst: Bonanza, Bonnet og
Kolumbine. Bonanza var den første i ringen, og han havde pludselig
fundet ud af, at han var hingst. Sikke en ballade - ingen var i tvivl
om, at han var der. Næste gang vises han med bid! Han vandt sin klasse
med karaktererne: 8-8-7-7-8 og blev blandt de 6 bedste i 1-års finalen.
Bonnet var den eneste i hendes hold, og hun gjorde det også godt, selvom
hun virkede lidt trykket i ridehuset. Hun fik karaktererne: 9-8-8-8-8,
og blev res. bedste 2-års plag, og nr. 4 i BIS finalen. Kolumbine var
igen en stjerne - opførte sig så eksemplarisk. Hun blev nr. 2 i sin
klasse (slået af skuets BIS igen igen) med karaktererne: 8-7-8-9-8.
Jørgen Finderup udtalte, at hendes hoved var det bedste welsh-hoved han
havde set, og at det var en fornøjelse at se hende dybt i øjnene - sikke
en udtalelse :) Hun endte blandt de 4 bedste i 3-års finalen. Alt i
alt et rigtigt godt skue - 3 røde rosetter og en lille pokal - dejligt
:) |
|
13. apr. 2008 |
Her er en lille film af Bonanza som vi optog da vi var ved at træne ham
til Plagskuet i Brovst
![]()
Hvis internetforbindelsen ikke er så hurtig, kan det
tage op til 1min at hente filmen. For at se filmen igen tryk F5 |
|
7. apr. 2008 |
Farchynys Carwyn (5 år)
Rhydgwillim Paddy (3 år)
Møllegydens Victor (4 år)
Her lidt forårsbilleder af vores 3 dejlige licenshingste - når man
tager i betragtning, at de går sammen alle 3 på en fold, må man sige, at
de ser godt ud - ikke så mange skrammer, som man kunne frygte.
Lørdag var Christina til sit første bestyrelsesmøde, og søndag var
hun til klargøringskursus i Nordjylland - arrangeret af Angela, stut.
de-busie. Christina's opgave var at fortælle lidt om eksteriør og
dommergerningen.
Ellers går tiden med at gøre ponyer klar til plagskuet i Brovst,
hvor 4 ponyer med stutteriets præfix er tilmeldt. |
|
30. mar. 2008 |
Lørdag var Christina og Jørgen taget til den årlige generalforsamling,
hvilket var en spændende dag. Resultatet blev, at Christina er indtrådt
i bestyrelsen, og ser frem til sit arbejde her. I dag er der blevet
trænet med hingsteplagene i Bælum, hvilket var en udsøgt fornøjelse :)
Møllegydens Bonnet er også opstartet den hårde træning - men hun kan jo
det skidt :) |
|
26. mar. 2008 |
Ja, der går lang tid mellem nyhederne. Har fundet lidt billeder frem
fra, da Ann Louise (stut. clausholm) og Charlotte (stut. maylie) var på
besøg i Oppelstrup - og det var før der kom sne (et par uger siden).
Billederne er taget af Ann Louise. Dejligt med noget godt at se på :)

Mor og datter - Cammac Easter Bonnet (19 år) og Møllegydens Bonnet (2
år).
Og så Møllegydens Kolumbine (3 år). |
|
1. mar. 2008 |
Vi har været inde og redigere i afsnittet "Historie". Ellers er der ikke
sket ret meget siden sidst. Medlemsbladet er dumpet ind af brevsprækken,
så tiden går med at gennemlæse det. Ponyerne har det godt - både på Fyn
og i Oppelstrup. |
|
10. feb. 2008 |
Så er Kolumbine flyttet ind under "hopper", og der er kommet et nyt
billede ind af Bonanza. Derudover har vi lavet et arkiv så nu viser
denne side kun 2008 nyhederne. |
|
9. feb. 2008 |
Lidt nye billeder. Vi er nu de heldige ejere af den legandariske Coed
Coch Madog - godt nok den af porcelæn. Det lykkedes Vibeke og Jørgen at
få fat i den på en aktion.

Og så har lillepigen været ude og ride på hendes første pony - og der
kan ikke være tvivl om racen - tjek lige det øje og de ører - kan det
være mere welsh?
|
|
4. feb. 2008 |

Møllegydens Louis
Møllegydens Bonanza
Så er der blevet taget billeder af de to drenge i Bælum
- vores egen Bonanza (efter Cammac Easter Bonnet og Farchynys Carwyn) og fam. Bosher's Møllegydens Louis (efter
Møllegydens Beauty og Farchynys Carwyn).
Meningen er, at de to knægte
skal med til Brovst d. 19 april og dyste mod deres "storesøster", Møllegydens Luna
(efter Møllegydens Isabella og Farchynys Carwyn) i 1-års klassen. |
|
29. jan. 2008 |
Det er begrænset, hvad der sker af spændende ting i de kedelige
vintermåneder, så der er kun tilføjet lidt tekst på Victor og Carwyn's
side. |
|
21. jan. 2008 |
Vi kan med glæde meddele, at vores egen Møllegydens Victor igen i år er
udlånt til Stut. Tanggård. Vi håber, at de får endnu mere glæde af ham i
2008 end de gjorde i 2007. Farchynys Carwyn vil husere med sine nøje
udvalgte hopper på Fyn i år, og Rhydgwillim Paddy vil være at finde i
Oppelstrup med sine damer.
Cæsar får glæden af unghopperne - hvilket han sikkert vil elske! Vi
er så småt begyndt at tænke på, hvilke shows vi formentlig vil deltage i
i 2008. Indtil videre bliver det til Nordjysk Plageskue, Fynsk Juni
Show, Det fynske Dyrskue, Kåring og Jysk Sommershow. |
|
16. jan. 2008 |
Stut. Møllegyden er jo de STOLTE ejere af hele 3 LICENS-hingste, og som
det ser ud nu, så byder 2008 på en masse føl - 3 af stutteriets egne
hopper er i fol samt 4-5 hopper udefra. Vi ser derfor forventningsfuldt
frem til folingsperioden :) Og ikke mindst glæder vi os meget til at
få vores Lauren hjem fra Wales med et føl i maven efter Crossfoxes Bari. |
|
5. jan. 2008 |
En lille efter anmeldelse; Mogens har fået 300 heste i form af denne
1969 Camaro 5.7L V8 - den ankom fra USA den 19 December 2007.

|
|
3. jan. 2008 |
Så er der nyt fra stutteri Møllegyden.
D. 29 dec. blev stutteriet udvidet med endnu et medlem - denne gang
en bette tobenet én. Christina fødte en velskabt pige d. 29 dec. 2007
kl. 13:10. Hun er allerede hestevant, og sover fra al balladen.
Idag er der faldet sne i Oppelstrup, og ponyerne nyder den hvide
stads. |