31. dec 2009

Stutteri Møllegyden vil gerne ønske alle jer et godt nytår - tak for det forgangne;  Der har været mange gode stunder og vi håber at vi få endnu flere her i det nye år.

Vi ses i det nye år ! 

Den 29. december fyldte Louise – den lille prinsesse – 2 år, ja tiden flyver når man har det godt.

Her er to billeder af hende på selve dagen

 

Det var hendes første tur på slæde…. Så det syntes Far hun klarede til UG.

28. dec 2009 Desværre måtte vi i dag tage afsked med Bonanza pga. en uhelbredelig skade. Nu er han at finde på de evige græsmarker sammen med sin mor :)

Vi har også valgt at tage Paddy af salgslisten. Han flytter i det nye år til Bække, hvor Jannie og Niels Peter vil hygge sig lidt med ham. Samme tur tager Madog. Han skal over og forkæles, og samtidig prøve at gå for lange linier.

23. dec 2009 Vores planer er ændret mht. Madog, og derfor er han fjernet fra salgslisten.
21. dec 2009 Denne weekend var Louise og Christina på Fyn, hvor der blev taget en masse billeder. I skal få lov at nyde Madog og Paddy hygge sig i sneen.

  

Der er sat nyt billede ind på Madog's side samt ændret i salgslisten.

17. dec 2009 Ikke alle synes, at al den sne er koldt, vådt og til besvær. Her har Janni fanget Bonanza med kameraet, og han ser da ud til at nyde det hvide stads.

       

16. dec 2009 Så kom der sne. I Oppelstrup har Christina været ude med kameraet. Det blev til lidt snapshots af welsh'erne i Nordjylland.

                  Lulu (2009), Melodi (2009), Mari (2008), Luna (2007) og Bonnet (2006)

     

                              Ebony (1992)                                                    El-Camino (2009)

11. dec 2009 Her et billede af vores to unghingste - Bonanza og Madog - dagen før, at det blir' alvor for Bonanza. I morgen rejser han til Bække, hvor han skal kastreres, tilrides og tilkøres.

Bonanza (3 år) og Madog (2 år)

I Oppelstrup er tingene så småt ved det gamle igen. Lulu har ikke været i hegnet siden springturen tirsdag, og El-Camino har helt og aldeles afskrevet sin mor. Han har pt. nok i sin nye kammerat, Cæsar.

10. dec 2009 Salget af Bonanza er pt. sat i bero. Han vil senere hen blive sat på salgslisten.
8. dec 2009 I dag var bare én af de dage, hvor man sku' være blevet i sengen. Det gik helt galt i Oppelstrup!

Kl. 6:30 lukkede Christina ponyer ud inden arbejde, hvilket hun altid gør. Cæsar og El-Camino var ude, og det blev Lulu og Melodi's tur. De blev lukket ud samtidig, og Lulu fortsatte tværs over folden, igennem hegnet og var væk. Christina - og Melodi - kaldte og kaldte, men fik intet svar - Lulu var som sunket i jorden. Stik mod naturens regler havde Lulu valgt at forlade slyngveninden, den varme, oplyste stald med kaldende hopper og de to knægte.

Panik, panik - hva' gør man. Først blev hun meldt savnet hos politiet, de omkringlæggende landmand orienteret og dernæst gik turen over pløjemarker med lommelygte, en god kollega, som var kommet Christina til undsætning, og Bonnet traskende efter sig som lokkemad - intet spor af lille Lulu.

Da det blev lyst blev Cæsar sadlet op, og gik i gang med at lede med en Christina i sadlen, som bestemt ikke har været på ryggen af en hest i år 2009. Turen gik til den nærtliggende skov - stadig intet. Imens var Tina Bosher kommet - forlod sit job, for at hjælpe - TAK.

Cæsar kom på stald, og Mogens, Tina og Christina delte sig. Tina gik længere mod Aalborg, og fik øje på Lulu i en skovkant. Desværre blev hun skræmt, og fortsatte længere ind i granskoven. Hun fik ringet til de to andre, og jagten gik ind i skoven, hvor hun sidst var set. Christina var ulykkelig - sådan en lille og skræmt pony alene i skoven, væk fra trygge rammer.

Over 5 timer senere kommer Christina traskende ned ad en skovsti - opgivende og træt - og ser pludselig en lille rød mountain med store øjne stående foran sig på stien. Og bagved, ja et par nye kammerater i form af to rådyr. Christina kalder, Lulu vrinsker og efter lidt kalden, kommer hen og får snor på.

Og stakkels Vibeke og Jørgen - sidder på Fyn og ude af stand til at kunne hjælpe.

Mogens har fundet et kort på Google Earth, som viser, hvor langt Lulu var væk. Det tog over en ½ time fra, at Lulu var indfanget til, at vi var hjemme i stalden, og det var vel og mærket, fordi vi vandrede tværs over markerne.

 

7. dec 2009 Den fynske afdeling har nu hele 3 A'er hingste i stalden, hvilket giver alt andet end ro, og det hjælper ikke, at der står to Carwyn-sønner, som begge har arvet deres fars skingre vrinsk. Hvor lang tid der mon går, før Jørgen anskaffer sig høreværn, vides ikke. Madog er en kælegris på snart to, og Bonanza er en 3-års knægt med masser af selvtillid. De puster sig op, mens Paddy står og kigger på dem, som om, at de er godt tossede.

I Oppelstrup har El-Camino stiftet bekendtskab med kæmpen Cæsar for første gang - og sikke et møde. Efter små 5 min. var der dømt legetid. Lidt vrinsk efter mor ku' det allernådigst blive til mellem græstotterne. De er nu de bedste kammerater. Seperationen var straks værre for Ebony. I al den tid hun var ude, veg hun ikke fra det sted, hvor hun kunne se sin lille dreng. Hun ænsede faktisk ikke de to små A'er føl, som også blev lukket sammen med Oppelstrup-tøserne i dag. Melodi og Lulu fylder ikke meget i landskabet, men vi fik dog æren af at se lille Melodi jagte Mari på snart to, midt på dagen. De brugte ellers tiden sammen oppe i det fjerneste hjørne. Da de skulle lukkes ind, måtte Christina da også på en bette gåtur for at få dem i snor og på stald.

Vi har reduceret prisen på Medi og Madog. Alle salgsponyer står nu på Fyn, og er der en pony, som har interesse, forhandler vi gerne med de rette.

Desuden er Bonanza sat til salg - se egen side.

6. dec 2009 I dag havde Stutteri Møllegyden store flyttedag. Lulu og Melodi er rykket fra Fyn til Oppelstrup, og Madog og Bonanza er flyttet til Fyn. Fam. Bosher har investeret i en større ridepony, så de kunne desværre ikke beholde Bonanza længere. Derfor er han flyttet sammen med Madog :) Vi har været utrolig glade for at kunne lade Bonanza vokse op hos Bosher's. På denne måde har vi kunne lade ham udvikle sig i ro og mag.

I morgen skal El-Camino sammen med Cæsar, og de to små sammen med resten af tøserne fra Oppelstrup. På Fyn skal Bonanza og Madog lukkes sammen, og Paddy skal acceptere, at der pludselig er to fremmede herrer på hans jord. Vi opdaterer efterfølgende.

30. nov 2009 Så starter julemåneden i morgen, og i den anledning vil vi gerne vise Bonnet, som vi har haft størst succes med i år - i juledress:

 

24. nov 2009 Søndag startede vi fravænningen af El-Camino. Murer-Mogens har været i gang med at lave en cob-føl sikret boks - ja, de fylder jo lidt mere - hvor han kan hoppe og danse ligeså tosset han vil uden at komme til skade, lige ved siden af hans mor. Så er det, at Christina undrer sig - skal det virkelig være så nemt? Søndag eftermiddag kom El-Camino i sin egen boks, og gik straks i gang med at spise foder og hø. Et par grynt til mor ku' det da lige blive til. Ved "puttetid" fik han lov at patte ved Ebony. Sådan har vi gjort siden. I dagtimerne går de på fold sammen, men er skilt fra kl. ca. 16 til 6:30 næste morgen. Dette tænker vi at gøre indtil Christina vender snuden hjem fra London d. 6 december, og så det slut. Så får Cæsar glæde af lille El-Camino, som nok ska' få sin sag for med den store DV.

På Fyn består bestanden af Medi, Isabella, Princess, Lauren, Lulu, Melodi og Paddy. Ideen er, at Lulu og Melodi flytter til Oppelstrup 2. advent, og Madog til Fyn, så hvis der sku' være nogen, som ku' være interesseret i at se Madog, men ikke har lyst til den lange vej til Nordjylland, så er chancen der for at se ham på Fyn i December. Mht. Madog, så sælges han for højeste/hurtigt bud. Vi kan ikke selv bruge ham, da mange af vores hopper er i familie med ham. 

13. nov 2009 Prisen på Madog er endnu en gang reduceret - se hans egen side.
11. nov 2009 Så er beskrivelsen fra Nordjysk Følskue at finde på El-Camino's egen side.
9. nov 2009 Her lidt billeder fra lørdag af mor og søn:

 

                Møllegydens El-Camino                                                    Cilsane Ebony

 

8. nov 2009 Lørdag deltog vi ved årets sidste welsh-show med Møllegydens El-Camino. Vi havde valgt at tage hans mor med, da Camino er en bette mor-dreng. Alle de trælse ting, som han har fundet på under træningen hjemme, valgte han så at vise frem ved skuet!! Hans svævende gang, hvor han løfter halen og krummer i halsen, var nærmest ikke eksisterende, men galoppere ku' han da :) Tak til Kirsten, som fremviste Ebony til UG. De to sku' ha' haft en præmie for "bedste opførsel". Men, men, men trods en anden plads er vi nu ganske tilfredse med resultatet, for med sådan en god beskrivelse ka' man ikke være utilfreds. Udtalelsen "Særdeles god type" varmer ens hjerte, og fremtiden ser lys ud for Camino - der skal bare lidt selvtillid til.

Også Møllegydens Pontiac havde taget turen til Brovst. Her blev det skuffende til en 4 plads. Billeder fra begivenheden kommer snarest.

Nu er showsæsonen slut, og alt hvad der hedder hvidt tøj og guldsko er lagt på hylden.

2. nov 2009 Man kan jo ikke påstå, at det bugner med opdateringer på vores hjemmeside lige pt :) Vinterdvalen er over os allerede.

Ninja og Pontiac er flyttet hjemmefra. Pontiac forlod os efter Plagskuet i Nr. Snede med mor til låns, og efter Følskuet i Brovst lørdag blir' det alvor - der afleverer Jannie og Niels Peter Princess på Møllegyden på vej hjem fra Brovst.

Ninja blev hentet mandag i uge 42. I traileren havde hendes nye ejere et familiemedlem - Møllegydens Kolumbine's første føl, Cirkeline - Cirkeline's og Ninja's mødre er halvsøstre (begge efter Beauty), så det er sjovt, at de to skal være samme sted nu.

I Oppelstrup er der begyndt at komme nerver på til lørdag. Christina's store bekymring er, om hun nu kan styre bette El-Camino, som efterhånden er vokset både i højde og drøjte. Man kan dog regne med, at Møllegydens ponyer denne gang kommer standsmæssigt til pladsen, da den fynske delegation (i særdeleshed Jørgen) har investeret i et nyt køretøj :)

9. okt 2009 Så har web-masteren været i gang. Billederne af Barwyn er fra den tilsendte DVD, som Stutteri Cross Foxes fik lavet sidste år, da de afholdte 30 års jubilæum for Coed Coch Stutteriets afslutning. Han er, som I kan se, en rigtig dejlig dreng, med lyst til at vise sig frem.

Ellers går tiden med at afvænne føl og træne. Pontiac og Ninja skal jo snart drage til deres nye hjem, og Lulu og Melodi skal til Nordjylland. El-Camino er kommet i skarp træningslejr, så han bliver tiptop til årets sidste følskue. Han er også begyndt at vokse - vores hestepasser er i hvertfald imponeret over ham, når hun vender hjem til Oppelstrup hver fredag. Christina har da også erfaret, at der ligger meget kraft bag sådan en gut, når han lige pludselig beslutter sig for, hvilken vej de skal gå. Så er de små A'er føl noget lettere at håndtere.

29. sep 2009 Det er lykkedes os at finde et billede af Barwyn fra 2008. Billedet er af lidt ringe kvalitet, men indtil vi får web-masteren i gang, må I nøjes med dette.

Desuden har Janni ( Pontiac's ejer ) fundet et par billeder af stutteriets mindste fra Plageskuet i Nr. Snede.

               

                                         Lulu, 4 mdr.                                            Louise, 20 mdr.

NY PRIS PÅ MEDI OG MADOG!!!!!

Mette fra Stutteri Kroggaarden sendte os nedenstående billede af Barwyn - TAK

28. sep 2009 Den fynske delegation er så småt ved at vende hjem fra deres succesfulde tur til Wales.

For os på Stutteri Møllegyden, og vores coed coch-avl, har turen været guld værd - det er lykkedes Vibeke og Jørgen at få fingrene i Stutteri Cross Foxes' Supreme Champion hingst, Cross Foxes Barwyn, som er efter Coed Coch Sioned (efter Coed Coch Bari) og Cross Foxes Llew (efter Coed Coch Oscar og Coed Coch Lynne( efter Coed Coch Saled). Barwyn er en fantastisk avls- og showhingst, som kommer til os i april 2010. Han vil være at finde ved diverse danske shows efterfølgende. Barwyn er onkel til vores lille Lulu.

Aftalen gik i hus fredag, så planerne om at skaffe Lacy Buzbee til Møllegyden blev droppet. Mor Vibeke havde ellers planer om et aktionsnummer netop pga. den herre.

Lige pt. har vi ingen gode billeder af Barwyn, men web-master Mogens arbejder på det.

 

12. sep 2009 Vi forsøger så småt at skære lidt ned på pony-bestanden, og derfor har Vibeke valgt at sætte Medi til salg - se mere på vores salgsliste. Priserne på vores ponyer er prisideer - dvs. at de kan forhandles, hvis den rette køber melder sig.
7. sep 2009 I Oppelstrup har Christina valgt at lukke Ebony og El-Camino sammen med Mari, Luna og Bonnet. Efter et par minutter var der dejlig ro over feltet.

El-Camino er nu 2 mdr. og en uge gammel, og vi glæder os hver dag, når vi kigger på ham.

                

6. sep 2009 Vores 2. sidste skue i år er veloverstået. Vi havde valgt at tage Lulu og Pontiac med. Begge endte på en sidsteplads i deres respektive klasser med en blå roset. I pausen tog Jørgen en snak med dommeren, Harald Zoet, og han kunne forsikre os, at begge føl var rigtig gode, men lidt underudviklede, så hans råd var at give dem tid. Taget deres mængde af coed coch-blod i betragtning, er dette nok en rigtig god ide - det tager dem mere tid at blive færdige.

Vi har valgt at sætte Paddy til salg pga. at han ikke lever op til vores krav om mængden af coed coch i stamtavlen. Ikke fordi vi synes, at det er fedt at skulle af med ham, for han er en utrolig god og tillidsfuld hingst, som er eminent i stald og på fold med sine hopper og føl. Vi har valgt ikke at ville bruge ham næste år, så derfor skal andre have chancen. Og i 2010 venter vi 4 føl efter ham, så han forsvinder ikke helt fra Møllegyden.

Om et par uger tager den fynske afdeling til Wales - hva' mon det ender med?

29. aug 2009 Så er El-Camino chippet og papirerne er sendt til Wales. Snart får vi forhåbentlig hans pas. Vi havde valgt at købe en pakke derover med chip, og det ka' absolut anbefales. Det er billigt, og alt er, som det ska' være. Nu har vi prøvet at få chippet føl både i Oppelstrup og på Møllegyden, og begge gange er det gået kvikt.

Ellers forbereder vi os til næste weekend, hvor den står på føl- og plageskue i Nr.Snede, hvor to møllegyden-ponyer deltager - vores egen Lulu og Jannie og Niels Peter's Pontiac. Vi glæder os til at komme i ringen igen.

15. aug 2009 Pontiac er blevet solgt til Jannie Winberg og Niels Peter Cook Jensen. Vi ønsker Jannie og Niels Peter tillykke med deres Møllegyden-pony.
14. aug 2009 Nyt billede af El-Camino - 1½ mdr. gammel - skøn lille fyr :)

13. aug 2009 Ebony er blevet scannet idag, og hun er nu konstateret i fol med Ringside Thomas. Fosteret er ca. 30 dage, så næste år til juni har vi bestilt et sort hoppeføl :-)
12. aug 2009 Puha - længe siden sidste opdatering - for længe vil nogen måske mene - vi beklager.

Vi sku' lige ovenpå årets hoppekåring, som i vores øjne ikke kunne ha' været anderledes. Arrangementet og lokaliteterne var i top, og eneste problem (for Christina) var, at hun ikke havde nok blå rosetter med. Tak til jer, som var så søde at udlåne dem tilbage til hende. Heldigvis endte det med, at hun kunne aflevere det lånte tilbage, og så stadig ha' én blå med hjem :)

Vi har taget lidt billeder af de mindste i familien:

   

                                 Ninja (solgt)                                                  Pontiac

Begge føl blev chippet den dag billederne blev taget - det gik stærkt.

                                                   Lulu hilser pænt på Louise

Og sidst, men ikke mindst - Louise på hendes første "rigtige" ridetur.....tjek lige stilen :)

Cæsar (175 cm stor DV), Louise og Kirsten

I morgen kommer dyrlægen til Oppelstrup og scanner Ebony. Christina er 99% sikker på, at hun er i fol, men vil lige være sikker på, at den er der. Det er jo superhingsten Ringside Thomas, som hun er bedækket med, så den sku' gerne være der.

"Lille" El-Camino blir' større og større. Det er en oplevelse for Christina hver gang han skal trækkes med - ikke fordi han er dum, men fordi han er så meget større end et lille A'er føl, som hun har været vant til at tumle de sidste 19 år. Der skal lægges muller i.

 

27. juli 2009 Nyt billede af Pontiac på hans side samt ponyer tilføjet på salgslisten.
23. juli 2009 Der er sket lidt siden sidste opdatering. Ebony vendte hjem fra bedækning onsdag i sidste uge, og selvom hun har haft det som blommen i et æg hos Julia og Thomas, Stut. Holmlund, så virker hun ganske tilfreds med at være hjemme igen.

El-Camino bliver større og større. Han får Christina til at trække på smilebåndet hver dag med hans kluntede væremåde. Mogens var med med kameraet, da de to skulle fodres her til aften.

 

Han er nu 22 dage gammel, og har et utrolig dejligt og mildt sind. Allerede nu kan Christina løfte og rense alle 4 hove uden, at han står bundet.

 

I søndags vendte Lauren og Lulu hjem til Fyn. De andre hopper og føl genkendte dem med det samme, og det varede ikke længe før alle 4 føl legede. Lulu's skade på baglårret  er helet fint. Mandag efter sommershowet blev hun tilset af Christina's dyrlæge, og denne gang blev hun sat i penicillinbehandling og klorhexidin-vask.

14. juli 2009 Lørdag deltog vi i årets sommershow, som denne gang blev afholdt på Birgittelyst/Viborg i naturskønne omgivelser. Med os havde vi Dagwood Lauren, som vi købte på Hay On Way aktionen 2007, hendes føl Møllegydens Lulu (efter Cross Foxes Bari) og vores egen lille ballademager, Rhydgwillim Paddy.

                    

Det skal siges, at Lauren ALDRIG har været til show før og vist heller aldrig har været mønstret før, og derfor var det første gang, at hun var igennem vask, transport, showplads, andre ponyer og meget mere. Lulu blev nr. 2 i hendes klasse, og det samme gjorde Lauren, takket være en vis herres efteranmeldning :)

Paddy skulle op imod 2 ældre avlshingste, og her måtte han nøjes med 2. pladsen efter showets senere Res. BIS. Niels Peter gjorde et godt stykke arbejde, og klarede sin første mønstring med en welsh-pony til UG. Manden er vandt til at mønstre de store frieserhingste, så helt grøn er han ikke.

Da lille Lulu havde fået en skade, som endnu en gang skulle tilses af dyrlægen, valgte vi at køre mor og datter til Oppelstrup på ferie, hvor også Vibeke og Jørgen skal tilbringe uge 29 i selskab med Louise

 

Ebony er stadig at finde hos Stut. Holmlund. I dag er det 7. dagen, hvor hun blir' bedækket.

 

9. juli 2009 I går og i dag er Ebony blevet bedækket med Ringside Thomas. Christina har været nød til at tage turen til Gjerlev begge gange, da Ebony er så pylret om lille El-Camino, at han hverken kan blive i boksen eller løbe frit omkring, når næste års super-cob er i gang med at blive produceret. Når Christina holder El-Camino foran Ebony, kan alting løses uden ballade.

Fredag drager Christina til Fyn for at klargøre Lauren og Lulu til årets sommershow lørdag. Mogens og Louise slutter sig til hende og morfar Jørgen på pladsen lørdag.

7. juli 2009 Så har El-Camino fået sin egen side

Og som webmaster har jeg valgt for dem som ikke er sikker på hvad en El-Camino er, så er der lige et par billeder her, af en sådan:

5. juli 2009 El-Camino er nu 4 dage gammel. På tirsdag drager han og Ebony til Stut. Holmlund, hvor Ebony skal bedækkes med super-hingsten, Ringside Thomas.

Og så er der nyt fra Møllegydens Julia. Julia har været til Gørlev Dyrskue, hvor hun har opnået flotte 22 point. Et stort tillykke til Fam. Stezik herfra.

3. juli 2009 Så har vores lille cob fået navn. Igen har Mogens fået lov at vælge, så han hedder: Møllegydens El-Camino. Nu er han 2½ dag og stadig lidt usikker på benene. Selvstændigheden fejler dog intet, så Ebony har fået noget at se til.

2. juli 2009 Lille følle er nu 1½ dag gammel, og har igen været på fold med fotografen på sidelinjen. Han viser sig at være en rigtig lille charmetrold, som nyder, når Christina sidder hos ham i boksen og nusser ham.

1. juli 2009 Endelig. Da Christina kom op for at fodre Ebony til morgen, stod der et bette hingsteføl og kiggede på hende. Både mor og søn har det godt.

 

 

 

 

 

 

 

Møllegydens E-?, ½ dag gammel.

 

29. juni 2009 I Oppelstrup er vintersæsonens hø i hus. I år blev det til 565 baller, og når man tænker på, at der denne gang var én mark mindre, så er høsten bedre. Sidste år blev det til 585 stk. med en mark mere. Noget er fragtet til Møllegyden, andet til Bælum, så alle Møllegydens ponyer får glæde af høet.

Tak til alle for hjælpen - Vibeke og Jørgen, fordi de tog til Oppelstrup fredag efter arbejde for at hjælpe, Fam. Bosher, fordi de overraskede Christina lørdag, da hun kom træt hjem fra job kl. 15 og de resterende baller var kørt ind,  til Niels Henrik og Fam. Kristiansen for at lade os slå på deres marker og Gregers for at måtte låne traktor og vogn, til Mogens' store fornøjelse.

På Fyn er Paddy taget med Janni og Niels Peter hjem til Tommerup, hvor han skal i skarp træning, og Lauren og Lulu er kommet på stald. De er jo meldt til sommershowet d. 11. juli.

Og så er det jo Louise's fødselsdag - 1½ år idag - Hurra.

25. juni 2009 Onsdag blev Møllegydens Ninja solgt til Jonas Bang Mikkelsen og Maria Esberg Kjær i Tølløse, som vil gå fra DV-avl til welsh mountain-avl, så Ninja bliver grundstammen i deres avl. Ninja vil flytte hjem til sine nye ejere, så snart hun kan fravænnes. Vi ønsker Jonas og Maria tillykke med deres lille charmetrold.
22. juni 2009 Møllegydens Victor har i denne weekend været på Hjørring Dyrskue. Her opnåede han de flotte 23 point og ærespræmie. Vi ønsker hans ejere et stort tillykke med resultatet.

I Oppelstrup sker der ikke en dyt - Ebony's yver går fra at være fyldt og spændt til slapt....den sure ventetid.

På Møllegyden bliver føllene store og frække. Vi har valgt at tilmelde Lauren og Lulu til sommershowet.

15. juni 2009 Netop hjemvendt fra 3 gode dage på Det Fynske Dyrskue. Med var Møllegydens Bonnet og Møllegydens Luna. Bonnet var igen suveræn, og fik efter vores mening oprejsning fra junishowet. Hun modtog de fornemme 24 point og ærespræmie samt blev nr. 5 i 3-års finalen med 164 point (2 point fra nr. 1 og 1 point fra nr. 2-3-4). Luna opnåede 22 point, og fik sig én på opleveren med alle de mange nye indtryk.

 

                      Foto: Charlotte Jensen                                                                  Foto: Charlotte Jensen

Et stort tillykke til alle de andre udstillere med deres flotte point, og især til Stutteri Gribsvad med deres bedste 2-års, 3. bedste følhoppe og 2. bedste føl.

Christina tog Luna og Bonnet med hjem til Oppelstrup, hvor de nu er lukket på græs med Mari og Ebony - og nej hun har ik' folet endnu :(

10. juni 2009 Madog og Mari's sider har fået tilføjet lidt nye billeder.

I morgen drager Louise og Christina til Fyn for at deltage i det fynske dyrskue sammen med Vibeke og Jørgen. Bonnet og Luna skal afsted. Lad os håbe, at vejret er med os.

3. juni 2009 Der er tilføjet ponyer på "til salg".
2. juni 2009 Årets junishow er vel overstået. Desværre kom vi ikke øverst på skamlen denne gang, men man ka' jo ikke vinde hver gang - different judge, different taste :)

Vores gode venner, Fam. Bosher, var de første i aktion. Den to-årige hingst, Louis, holdt Tina beskæftiget, og endte på en flot 2. plads.

Bonnet var den næste i ringen, og en meget typisk og korrekt welsh mountainpony med en fantastisk gang var ikke lige dommerens kop the, så Bonnet måtte nøjes med 2. pladsen.

Gode gamle Isabella var igen slæbt med. Efter en flyvende 1. runde konstaterede Christina, at hun var fuldstændig ligeglad med, hvilken placering Isabella fik, for hun havde absolut gjort sit bedste med sin flyvende trav. Isabella endte på en 2. plads.

Sidst kom lille Ninja, som charmerede mange udenfor ringen. Hun gjorde det rigtig godt, når man tænker på, at det var første gang, at det lille pus var til et show. Ninja endte på en 5. plads i Følchampionatet. Hendes prangende trav viser hun åbenbart kun hjemme.

I DM endte Stutteri Møllegyden på en delt 5. plads. Her deltog vi med Louis, Bonnet og Isabella. En stor tak til Tina og Kirsten, fordi I ville hjælpe.

Det var et godt afholdt show med godt vejr og glade mennesker. Næste arrangement, hvor vi deltager, bliver Det Fynske Dyrskue, hvor vi tager Bonnet og Luna med.

Lulu, Pontiac og Ninja har alle fået deres egne sider - se under "ungdyr/føl".

 

22. maj 2009 Christina og Louise har igen været på Fyn med kameraet, og det er blevet til lidt "snapshots" af de sidst ankomne føl. Desuden er der nye billeder på Princess og Laurens sider.

Ninja, 11 dage gammel. Hende ser I til junishowet.

 

                              Pontiac, 14 dage gammel                             Lulu, 16 dage gammel

18. maj 2009 Salgslisten er opdateret.
14. maj 2009 Der er forår i luften. Onsdag blev Paddy lukket sammen med alle damerne og deres føl. Indtil videre er Lauren og Medi bedækket. Han spilder ikke tiden :)
11. maj 2009 Så er der billeder af Ninja, Lulu og Pontiac.

       

10. maj 2009 Endelig. I nat fik Isabella et super hoppeføl efter Rhydgwillim Paddy, og som Jørgen siger, så fik han, hvad han håbede på. Billeder af tøsen kommer senere.

Nu mangler vi bare Ebony - vores store tykke cob. Lad os håbe, at talemåden: "alt godt kommer til den, som venter" holder stik i dette tilfælde, for hvor er ventetiden bare træls.

9. maj 2009 I dag blev det årlige nordjyske plagskue afholdt, og sikke en dag. Vi tog afsted med 4 møllegyden-ponyer - 3 af vores egne samt Fam. Bosher's Louis.

Først var det 2-årige Luna's tur, og palle alene var hun i sin klasse. Hun endte med karaktererne: 9-9-7-8-8 samt titlen RES. Bedste 2-års.

     

Så blev det drengenes tur. Bonanza og Louis sku' dyste mod hinanden, og denne gang trak Louis det længste strå. Louis endte som nr. 2, Bonanza snuppede 3. pladsen. Et KÆMPE tillykke til Tina og Andrew :)

  

                             Louis                                                                       Bonanza

Rosinen i pølseenden - Møllegydens Bonnet - var suveræn. Hun startede ud med at vinde sin klasse med karaktererne: 9-9-8-9-9. Dernæst snuppede hun titlen: Bedste 3-års. Igen var tøsen suveræn, og brillierede med en stor og taktfast trav, som IKKE blev brudt.

Højdepunktet.....da hun snuppede tiltlen: BEST IN SHOW foran 5 andre rigtig gode ponyer inkl. vores egen Møllegydens Luna. Jørgen - han smiler endnu, og armene sidder fast over hovedet :)

 

Også et stort tillykke til Stutteri Gribsvad, som tog titlen: RES BIS med deres Mehle Jo. Tak for kampen ;)

 

8. maj 2009 Så kom føl nr. 3. Denne gang er det Princess, som d. 7. maj kl. 23:55 har fået et stort hingsteføl efter Farchynys Carwyn. Mogens har valgt, at fyren skal hedde Møllegydens Pontiac.

6. maj 2009 Jette Granhøj har været så flink at sende os lidt nye billeder af deres Victor-datter.

 

5. maj 2009 Nu begynder der at ske noget. I går aftes folede Lauren. Det var en hård omgang, men det endte godt. Lauren fik et hoppeføl, Møllegydens Lulu. Den er jo hel gal med farven - tøsen er rød eller palomino (lad endelig nogen farve-eksperter gi' lyd fra sig), så nu ser det hele ikke så "gråt" ud mere :)

Lulu, ½ dag gammel

I nat har vores gamle hoppe, Møllegydens Kolumbine, fået et hoppeføl efter Farchynys Carwyn. Hun skal hedde Cirkeline, og vi ønsker Fam. Rytter tillykke med hende.

                       

4. maj 2009 1. maj blev vores gamle hingst, Møllegydens Victor, far til endnu et hoppeføl. Vi siger tillykke til Fam. Granhøj med den lille prinsesse. På billedet er hun få timer gammel.

30. april 2009 I Oppelstrup er der blevet to bokse mindre at muge ud - Cæsar og Madog er smidt på sommergræs, hvilket de (og Christina især) nyder i fulde drag.
28. april 2009 Vibeke og Jørgen har været ude at besøge lille Dalton (jfr. d. 21 april). Han er en rigtig lille charmetrold, og kommer allerede løbende for at blive nusset.

27. april 2009 Kæmpe glæde, når man anskaffer sig en pony - kæmpe sorg, når man må sige farvel. I dag måtte vi lade gamle Bonnet (Cammac Easter Bonnet) aflive. Hun var blevet for gammel, og kunne ikke mere. I samråd med dyrlægen valgte vi at lade hende få fred. Hun gav os to afkom, som begge vil indgå i vores fremtidige avl.

Stille og roligt løser vores pladsproblemer sig, men absolut ikke på den måde vi havde tænkt os. Indenfor to måneder har vi mistet to af vores gode avlshopper.

26. april 2009 Christina og Louise har været et smut på Fyn, og tage billeder af diverse ponyer (cruise lidt rundt på de forskellige sider), deriblandt søde, lille Melodi, som smelter alles hjerter. Her ser I hvorfor.

      

Årets 1. føl efter vores Paddy - Cashella's Agent 007 - Paddy's blærerøv af en søn - er kommet til verden. Vi siger tillykke til Liselotte, Nikolaj og Liva med den smarte herre.

Agent 007 - 2 dage gammel

 

21. april 2009 Endnu et føl efter vores gamle hingst, Farchynys Carwyn, har set dagens lys. D. 19. april fik Fakla Floggi et stort hingsteføl. Han skal hedde Lundquistens Dalton, og vi siger tillykke til Fam. Hansen. Vi glæder os til at ham live i næste uge.
19. april 2009 Så er der opdatering. Paddy er spændt for vogn, og det går rigtig godt.

Bonanza er ved at blive en stor dreng. Vores fremtidige avlshingst tegner sig godt. Er man lidt inde i de gamle coed coch linier kan man godt se, hvem hans forfædre er.

Isabella har vist spist for meget eller er man i tvivl om snarlig foling :)

Melodi, den lille charmetrold, har fået sin egen side. klik her

 

12. april 2009 Nu er der billeder af lille Melodi. Pga. pladsmangel er hun sat til salg. Hun er allerede en lille tillidsfuld én, og laver ballade (alle Vibeke's blomster sku' være afgået ved døden). Her er hun så, én dag gammel.

Desuden er der sat nyt billede ind på Madog's side samt tilføjet Melodi under "til salg".

 

10. april 2009 Så kom årets første møllegyden-føl. Kl. 2 i nat fik Medi et dejligt lille og fint hoppeføl. Hun skal hedde Melodi. Både mor og datter har det godt. Billeder kommer snarest.
6. april 2009 Efter en succesfuld hingstekåring i lørdags, hvor vi fik på puklen over vores dårlige opdatering ;) er det vist på tide, at der sker noget.

Det er jo ikke, fordi der sker det helt vilde. Hopperne blir' større og større, Madog er hos os endnu, ponyer, som skal udstilles, er i skarp træning, og Paddy prøver lidt af hvert hos Janni og Niels Peter i Tommerup.

                Paddy og hans nye fårede ven                               "Hvor meget mon jeg vejer?"

  

Paddy på balance-bom (bemærk venligst det brændende bål i baggrunden)  

                              

Der er ingen smalle steder :)                               Og til sidst et af drengen med den fine sele

18. marts 2009 Så er der up-date fra Paddy-drengen. Han er nu springpony - gider først, når springet er over en ½ meter :)

  

17. marts 2009 Forsiden repræsenteres nu af en mere velstriglet Paddy :)

Ellers sker her ikke det vilde. De ponyer, som skal deltage i diverse plagskuer er så småt begyndt træningen.

Victor nyder sit nye liv. De er meget imponerede over hans måde at reagere på. Han viser større interesse for de hopper, som er længst i deres brunst, og når han trækkes fra en hoppe til den næste, så er han blid som et lam.

Ebony er ved at være tromle-tyk. Hvornår hun foler er uvist, for ifølge papirerne har hun gået i stod fra maj til september 2008. Så i princippet kan det ske midt april. Vi hælder dog mere til slut maj starten af juni. Spændende bliver det i hvertfald med et møllegyden cob-føl :)

9. marts 2009 Nu er det tid til en lille opdatering.

Fredag var Christina, for første gang i sit liv, i Herning og opleve DV's Gallashow, og hvilken debut. Ca. en ½ time inde i showet døde en hingst af hjerneblødning, og brækkede oveni købet også benet. Den oplevelse kunne hun godt have været foruden.

Bedre gik det lørdag, da Jørgen drog med Victor til hans nye hjem i Hjørring. Det var fine forhold. Boksen var parat, og med en hoppe på hver side, og to overfor, så var Victor kommet i himlen :) Han fik da også fortalt dem alle sammen, at nu var førsteelskeren ankommet. Her skal han nok få det godt. Vi ønsker de nye ejere held og lykke med ham.

I Oppelstrup har Madog affundet sig med sin nye fold-kammerat. Han kan sågar stå alene på folden, når Cæsar skal ud og ride. Det viser bare, hvor godt et hoved der sidder på den lille dreng. 

5. marts 2009 Julia, Stut. Holmlund, var på besøg i Oppelstrup i dag, og var Christina behjælpelig med at få taget nye billeder af ponyerne.

   

            Madog - 9½ mdr. - TIL SALG                                            Bonnet - 3 år

 

                       Mari - 9½ mdr.                                                         Ebony - 17 år

 

3. marts 2009 I dag blev ponyerne i Oppelstrup delt op i en pige- og en drengegruppe. Ebony måtte over til tøserne, og Madog fik æren af at gå med store Cæsar, som åbenbart havde savnet den lille fyr. Der blev i hvertfald slikket og nusset :) Det var selvfølgelig hårdt for Mari og Madog at blive skilt - de har trods alt gået sammen siden de blev født. Nu gik den bare ikke længere med Madog, som var for interesseret i unge Bonnet, som pt. er hingstegal !!

På Fyn er Victor ved at være klar til at flytte hjemmefra. Lørdag kører Jørgen ham til hans nye hjem i Hjørring.

Og mht. til Ebony's hale, så er den sag endt lykkeligt. Såret er helet, og hårene er kommet igen. Der blir' derfor ikke sat et billede ind :)

1. marts 2009 Lørdag var Christina, Mogens og Jørgen ude at besøge Paddy-drengen, og se, hvad han render og laver. De havde selvfølgelig kamera med, og det blev til lidt godt at se på :)

       

 

26. feb. 2009 I dag har vi fået en henvendelse fra Simone, som har haft Møllegydens Emma i 5 år. Det er så fedt at finde "gamle" møllegyden-dyr. Christina har også skrevet til hende, om hun vil sende lidt billeder.

Der er skrevet en lille minde-tekst om Beauty. Den er at finde under "heste vi mistede".

23. feb. 2009 Vi har fundet afkom efter Cammac Easter Bonnet og Auric Princess, som er skrevet på deres respektive sider.
20. feb. 2009 Victor er solgt til Charlotte og hendes familie fra Stutteri Langager, Hjørring. Vi ønsker jer held og lykke med jeres nye teaser-hingst og kælegris :)
17. feb. 2009 Igen er der nyt fra Paddy. Nu træner de ham med lange linier, og det går rigtig godt.

     

8. feb. 2009 Lørdag d. 7/2-09 var en sorgens dag for stutteriet. Gamle Beauty drog til de evige walisiske grønne bjerge.

Hun lå ned på folden, da Jørgen skulle lukke ponyerne ind, og ville ikke rejse sig. Hun lagde sig fladt ned, og da Jørgen forsøgte at trække hende op, var det som om, at bagenden ikke ville følge med. Vibeke blev hentet, og sammen fik de hende op at stå, men hun ville ikke gå. Vibeke trak og Jørgen skubbede, men igen lagde hun sig. Jørgen fik ringet til dyrlægen, og mens han var væk, lykkedes det Vibeke at få Beauty op og ind i stalden. Allerede her besluttede de, at de ikke turde lade hende fortsætte, for det kunne jo ske igen, og så med et føl ved siden.

Dyrlægen kunne ikke gøre mere for hende, da han kunne se, at der var sket et eller andet i hjernen, formentlig en blødning. Det kunne han se på hendes øjenreaktion, som ikke var normal.

Beauty sov stille ind - 2 mdr. før forventet foling.

25. jan. 2009 Så er der nyt fra Paddy. Janni har fundet ud af, at han er en rigtig dreng - billederne er fra lørdag.

Paddy er nu 4 år, og vi venter 3 føl efter ham i år - to er med vores egne hopper, Beauty og Isabella.

22. jan. 2009 I dag sendte Helene, Oathill Stable, os dette billede af Møllegydens Julia, klar til tilridning.

20. jan. 2009 Foreningen's kære sekretær har brugt sin influenza-ramte tirsdag til at surfe rundt på internettet, og har indtil videre fundet 4 af Ebony's afkom - alle sorte og hopper :) Tak for det, Kerstin.

Paddy starter tilridningen hos Janni torsdag. Det bliver spændende at følge hans udvikling under rytter.

Både i Oppelstrup og på Fyn vokser maverne. Nogen er mere runde end andre, men der er ingen tvivl om, at 7 små føl kommer til verden i 2009. Den første sku' fole i slutningen af april/starten af maj. Vi glæder os.

12. jan. 2009 Der er tilføjet pony på "til salg" og tekst på Victor's side.

Senere i dag får ponyerne i Oppelstrup besøg af dyrlægen. De skal vaccineres og have deres årlige tand- og helbredseftersyn. Info følger senere.

På Møllegyden er Paddy ved at forberede sig på at skulle flytte hjemmefra for en periode. Snart skal han ud til Janni og tilrides.

2. jan. 2009 Første nyhed i 2009 - en nytårshilsen fra Frederik (Farchynys Carwyn). Det går rigtig godt. Han har knyttet stærke bånd til lille Sarah (rytter på billederne), som tager hans sjove påfund med ophøjet ro. De er begyndt at få undervisning på den nærliggende rideskole, og her har Frederik imponeret alle tøserne med sin walisiske charme.

         

Der er sikkert nogen, som har fulgt med i sagen om Ebony. Christina har gentagne gange sagt, at hun nok skulle få taget et billedet af halen nu, men alderen er begyndt at trykke :) Hun har glemt det hver gang! Dog kan vi fortælle, at såret heler fint, og at der nok snart skal komme et billede.

Når web-masteren får tid, vil der blive rokeret lidt rundt på siden. Møllegydens Bonnet er nu 3 år, og skal vanens tro flyttes over under "hopper". Desuden skal 2008-nyheder arkiveres.